Adoption

fra

Sri Lanka

 

• Dagbog »               • Billeder »               • Sri Lanka »               • Ønsker »          • Til Familien »     

          

• Links »               • Pakke liste »               • Gæstebog »

 

 

 

 

 

8 august 2010

 

Så er det vist tid til endnu en dagbog og denne gang også lidt refleksioner.

 

Det er snart 1 år siden, vi fik at vide at der var valgt et barn til os.

Det er utrolig så hurtigt 1 år kan gå, når man samtidig har oplevet hvordan tiden kan gå helt i stå.

 

Vores liv i det forgangne år, har været som en rutsjebane tur. Alle følelser har været i spild, og jeg er ikke sikker på det hele har bundfældet sig endnu.

Vi lagde hårdt ud med en enorm lykke følelse, da vi fik at vide at der ventede et lille barn på Sri Lanka. Men perioden på venteliste havde været hårdere for mig, Marianne, en jeg lige havde lagt mærke tit. Så da vi endelig fik at vide at vi havde fået en lille pige i forslag, måtte jeg sygemeldes. Det føltes som det værst tænkelige tidspunkt, men man vælger ikke selv når kroppen siger fra.

Det var en svær tid, specielt fordi Torben stod alene med en masse praktiske ting, der jo ikke kunne vente. Vi var heldigvis godt forberedte, og Torben tog helt over og klarede de fleste ting for os. Han er bare super dejlig :o)

 

Vi fik d. 28/9 – 2009 Siyara i forslag.

En lille pige på 1 år og 9 mdr. ventede på os.

I forhold til statistikkerne – over hjemtagne børn fra Sri Lanka – var vores datter mindst 1 år ældre end de børn der tidligere var kommet til DK.

Jeg griner lidt lige nu. For vi havde jo villet undgå en masse stress, ved at gøre så mange ting klar som muligt. Blandt andet indkøb af div. ting til en ”baby” (0-12 mdr.) .. hvilket vi så kunne bruge tid på at sorterer, og få byttet.

Ja.. det kan i adoptions sammenhæng, ikke altid betale sig at være på forkant med tingene :o)

 

Samtidig med at vi gik her hjemme og ventede på ”barn i forslag”, lå vores lille pige på sygehuset på Sri Lanka. Det var vi selvfølgelig ikke informerede om, men kunne ud fra de papirer der fulgte med Siyara, læse os til det efterfølgende.

Som adoptivforældre er der mange ting vi ikke ved, hvilket er ekstrem ærgerligt for os alle.

Vores pige har i 1 år og 10 mdr. ikke haft os til at passe på sig, og der er rigtig mange detaljer af både vigtig og mindre vigtig art, der er os ukendte.

Siyara havde fået DHF – Dengue feber (som robinson ekspeditionen 2010) – hvilket kan være dødeligt. Hun var indlagt i 4 dag med meget høj feber, men kom sig heldigvis rimeligt hurtigt og blev udskrevet. Det er hårdt at tænke tanker som – hvem var med på hospitalet, var det en Siyara kendte? Var det en hun var tryk ved? Var hun der alene på noget tidspunkt? Osv. Osv.

 

Der er mange ting vi godt ville have vist lidt mere om, inden vi kom hjem med Siyara. Praktiske ting som kan virke ligegyldige. Men for eksempel: Bruger hun hovedpude? Sover hun med et tøjdyr? Hvor mange timer sover hun? Sover hun igennem? Drikker/får hun mælk? Hvor mange enkelte personer har hun været knyttet til ? …..

Svarene har vi ikke, for vi spurgte ikke!

Tankerne var fokuserede på forbindelsen imellem os, og ikke på praktiske detaljer.

For Siyaras og vores egen skyld burde vi have kendt svarene, det ville måske have hjulpet hende.

 

Som PAS konsulenten flere gange har påpeget, så er 1 mdr. væk fra sine forældre enormt lang tid. Og ingen forældre ville forlade sit barn så længe. Men Siyara har måttet undvære forældre omsorg, forældre kærlighed og forældre tryghed, i 1 år og 10 mdr!

 

Nok refleksioner for denne gang!

Mange mennesker spørger os ”hvordan går det så? ”, og svarene de får er ærlige.

Det har været hårdt, afsindig hårdt!

Dagbøgerne her på siden har ikke altid afspejlet, den virkelige verden. For hvordan beskriver man et barn, der næsten kravler på væggene, som er ekstrem udadrettet, frustreret og dybest set ikke altid har det godt?

Som jeg bedst kan beskrive det, har Siyara haft kolik symptomer siden vi fik hende. Babyer med kolik skriger, og skriger og skriger. Siyara som er 2½ skriger ikke kun, men reagerer fysisk.

Men vi kan se en ende på det .. endelig.

 

Siyara er nu testet for laktose intolerans, og hun kan ikke tåle mælke sukker. Nu har vi taget ALT mælk fra hende, for drikke mælk og yoghurt var ikke nok. Og det har hjulpet.

Samtidig har vi været på Kolding sygehus for at få hende testet yderligere, med de har ikke fundet yderligere allergier. Heldigvis!

 

Men vi har i skrivende stund, haft et pragt eksemplar af en datter i 3 dage nu. Den sødeste, stille og rolige datter der er så glad og smilende, at man næsten ikke forstår det. Hun er virkelig glad og munter. Der er virkelig sket en forandring.

 

Samtidig kan vi fortælle at hun er begyndt i børnehave, og det går fantastisk. Vi har fået plads i en integreret institution, hvor de har en mellem gruppe for 2½ - 4 årige børn – og der går Siyara. Hun har været på besøg 3 gange inden hun startede, så stedet og pædagogerne var ikke helt ukendte for hende.  På 3 dagen i børnehaven var Siyara alene i 3 timer, de skulle i cirkus og Siyara sagde pænt farvel og det var det! Ingen tårer eller noget. Det var gået over alt forventning, så nu prøver vi at fortsætte. I går mandag skulle hun så af sted igen, hun glædede sig og lagde glad sutten i tasken … for den bruger man kun når man er ked af det :o)

Vi vinkede farvel, og mor kørte hjem .. 45 min. senere ringede telefonen, og pædagogen måtte fortælle at Siyara havde klemt fingeren, og hun var slet ikke til at trøste!

Så jeg susede tilbage, og aldrig har hun været så ked af det. Der var ikke sket noget med fingeren, men hun manglede i den grad moderen. Stakkels lille pus ..

Så det blev en kort dag, for Siyara ville kun lege hvis mor var der .. så vi endte med at køre hjem og hygge. Vi har heldigvis god tid før jeg skal på arbejde igen, så der er plads til dage som disse lidt endnu. Og vi er samtidige opmærksomme på, at en børnehave på mange måder kan minde om børnehjemmet. Vi er derfor forberedt på at der muligvis kommer reaktioner, vi skal tage hånd om.

 

Sommeren er blevet brugt hjemme i haven, foruden 1 uge i farmor og farfars sommerhus. Det var en rigtig dejlig løsning for Siyara, og vi hyggede os rigtigt. Til vores store held var der 2 drenge på hendes alder, i sommerhuset ved siden af. Det var rigtigt hyggeligt, også for os voksne der faldt godt i hak. Drengene har Siyara og jeg besøgt i Odense efterfølgende, og vi håber at holde kontakten. Drengenes mor er selv adopteret, så vi fik snakket en del om adoption relaterede spørgsmål – hvilket har været spændende at tale med en voksen adopteret om. Det mest pudsige var, at Siyara ikke var så tilbageholdende som normalt. Drengenes mor lignede hende selv, og det virkede trygt på Siyara.

 

Torben havde 4 ugers sommerferie, hvilket var en stor mundfuld for Siyara og mig. Vi havde jo fundet en daglig rutine, der passe os godt. Så vi sendte far på ferie i 5 dage.

Både Torben og jeg trængte til ferie, men Siyara var ikke klar til en så stor omvæltning. Derfor blev vi enige om at tage af sted, hver for sig. Torben tog af sted i sommerferien, og jeg tager af sted når Siyara er kørt helt ind i børnehaven. Det er en anderledes løsning, men for Siyara er det sådan vi gør i år. Næste år skal vi helt sikkert ud at rejse, og vi er sikre på at hun vil elske det.

 

Nu kommer der ikke mere denne gang, men se de nye videoer og billeder og se hvor stor hun er blevet. (d. 8/9 - de kommer ind senest i weekenden ... sorry)

 

10 Juni 2010

 

Så er det blevet tid til endnu en omgang dagbog.

 

Tiden suser af sted, og Siyara har været hjemme i 6 mdr. Hverken Torben eller jeg kan forstå at der er gået så lang tid allerede!

Lige nu sover Siyara, hvilket nu foregår helt uden problemer. Vi siger godnat, og går … og så sover hun! Det er helt fantastisk.

Siden sidst har vi jo holdt barnedåb, og hvilken fantastisk fest det blev. Siyara susede rundt i kirken, og ville have ”mere vand” .. ja, det var godt det var en privat ceremoni!

Efter kirken var der brunch på Vejle Center Hotel .. og det var bare så lækkert. Så det var en perfekt dag, med masser af sol og smil.

 

Vi har været på besøg hos PAS konsulenten 3 gange nu, og vi er glade for støtten hun kan give os. Siyara har stadig mange problemer, vi skal forholde os til – men det bliver bedre og bedre uge for uge. Som tiden går, er det blevet tydelig for os, at Siyara ikke havde andre følelser end glad eller ked af det, da vi fik hende. Det er skræmmende at tænke på, og ikke mindst opleve. Det har vi arb. meget på at ændre, og som dagene går og vi kan sætte ord på det hun føler, er hun blevet meget mere rolig. Hun viser nu forskellige ansigtsudtryk når hun oplever noget – hvilket er en tydelig udvikling.

 

Vi begrænser Siyara meget i alt omk. hende. Verden bliver for overvældende, og hun kan slet ikke fokuserer på noget. Så skal vi ”slappe af” .. et ord hun kende, men ikke altid bryder sig om. Det betyder nemlig at vi skal sidde på skødet af mor, og slappe lidt af. Det kan tage alt fra 5 til 15 min., før hun er rolig og koblet af spiralen af uro. Det kan hårdt for os alle når hun ikke mener hun skal sidde slappe lidt af, men sådan er nu engang – og det virker!

 

Vi har også været til konfirmation siden sidst. Det gik ikke som håbet!

Siyara skulle begrænses i et omfang hun slet ikke kunne rumme. Det endte efter små 2 timer med at vi måtte tage hjem, for Siyara skyld. Set i bakspejlet, skulle vi have takket nej til invitationen .. men nu kender vi konsekvenserne til næste gang. 

 

I dåbsgave fik Siyara rigtig mange gaver og så mange penge, at vi har kunnet bygge et legehus til hende. Det er et så stort hit, at vi er ude fra morgen til aften. Hun nyder at lege i haven, drille hunden og flyde i hængekøjen – hun slapper rigtigt af. Det er også dejligt for mig – moderen – at hun hygger sig. For det betyder også at Siyara er tryg nok til at lege selv, og jeg behøver ikke være lige ved siden af hele tiden!

 

Vi har fået en vuggestue plads til Siyara, og vi skal inden længe have aftalt et møde med dem. Det er vi meget spændt på. Siyara udvikler sig hurtigt på mange områder, hun er vokset 7 cm i højden, siden vi fik hende overdraget. Hun kan tælle til 5 og kan alle farverne. Hun er begyndt at synge, og kan synge den første linie af de fleste af de sange vi synger.

 

Siyara er blevet passet et par gange af mormor, siden vi kom til Danmark med hende. Med passet mener jeg alt fra 30 min. til et par timer. Det er ikke meget, men vi har ikke villet forcerer noget. Det skal være rart at blive passet, og trygheden er det vigtigste for os. Til fars dag besluttede jeg at Torben og jeg for første gang, siden vi fik Siyara, skulle alene ud at spise. Mormor skulle putte prinsessen, og jeg havde forberedt hende hele dagen på hvad der skulle ske. Det gik rigtig godt, bortset fra at Siyara ikke sov da vi kom hjem.. hun havde snydt mormor, der var sikker på Siyara var i drømmeland :o)

Siyara var glad og smilende dag vi kom hjem, så hun skulle nok bare sikre sig at vi kom hjem som lovet. Så alt i alt en god udvikling.

 

Siyara snakker jo stadig dagen lang .. hun er hurtig og kvik, men moderen må indimellem lytte ekstra godt efter. Her er nogle af de bedste:

 

                      Gummi bøvler – gummi støvler

                      Nong – kom

                      Nonger – kommer (det siger hun når man kalder på hende. Ikke, kommer nu – men kommer)

                      Bu – mus

                      Ii´s – is (hun hvisler når hun siger det)

                      Giga bu – Mika mus (øgenavnet på vores hund)

                      Mommermul – sommerfugl

                      Rottedyr – rådyr

 

Nå, det var nok for denne gang. Vi håber at der er flere der vil sende en hilsen enten pr. mail, eller i gæstebogen. Vi gemmer dem alle samme, og engang i fremtiden vil Siyara få dem.

 

 

22 Marts 2010

 

Så er det blevet tid til at skrive lidt igen.

 

Det har været en blandet fornøjelse, siden sidste dagbog. Nattero har der ikke været meget af, så Torben og jeg har fået vores sag for :o)

Siyara har været vågen imellem 1-3 timer hver nat, med gråd og masser af uro. Det har selvfølgelig også været hårdt for Siyara, der så er træt og pylret i dagtimerne.

 

I mødregruppen har vi/jeg talt meget om vores problemer, og en af de andre beskrev symptomerne ved laktose intolerant (mælke sukker) … og foreslog at vi undersøgte det. Det har vi gjort, og har derefter som et forsøg fjernet ko mælk fra Siyaras kost. Det skal siges at det kun er ko mælk i drikke form, vi har fjernet – det er der stadig i hendes brød osv.

Der er sket en enorm forandring efterfølgende. Siyaras afføring er blevet normal, hvorimod den tidligere var temmelig tynd. Hun er blevet mere rolig, knap så pylret og sover nu som hovedregel om natten!

Det er en helt anden lille pige .. hvilket også er tydelig for folk omk. os.

Siyara drikker soja mælk nu, hvilket hun drikker – men hun vil stadig gerne have ko mælk, hvis hun kunne bestemme.

 

Inden skiftet med mælken, var vi forbi vagtlægen en enkelt gang. Siyara skreg og skreg og ville ikke sove – hun var så ked af det, og til sidst pegede hun på munden og sagde av av! Vi tænkte det var tænder – der var 4 på vej på en gang, men så alligevel ikke. Vagtlægen podede hende, og hun havde halsbetændelse. Efterfølgende blev Torben smittet, og til sidst mig! Puha for nogle uger.

 

Vi har også været ved PAS konsulenten. En familieterapeut med speciale i adoptivbørn, som adaptivfamilier bliver tilbudt. Hun er fantastisk … jeg hørte desværre kun det halve af hvad hun sagde, for jeg var så overvældet over hendes observationer og konklusioner at jeg var i en helt anden verden.

Vi har en lille pige der følelsesmæssigt ikke er 2 år, og en pige der derfor heller ikke skal behandles som en 2 årig. Vi var gjort opmærksom på det tidligere, men PAS konsulenten ramte hovedet på sømmet, så vi kunne se det og forstå det. Det var et besøg vi kan anbefale andre adoptivforældre, også selvom de måske ikke syntes de har brug for det. Konsulenten har speciale i adoptivbørn, og kan se adfærd som er adoptiv-relateret, og som vi almindelig dødelige nybegyndere ser som almindelige eller slet ikke ser.

 

I forlængelse af besøget hos PAS konsulenten, har vi besluttet at ændre min barsel. Jeg tager min fulde barsel + 8 uger, og derudover alt min ferie i forlængelse. Det vil sige at jer i alt kommer til at gå hjemme i lidt over 1 år, med Siyara. Hun har brug for os, og vi må vente lidt med vuggestue.

Selvom Siyara fylder 3 i januar, kommer hun i vuggestue fra ca. oktober. og så håber vi hun kan bliver i vuggestuen lidt længer end normalt. Det ville være det bedste for hende – en integreret institution, med en glidende og rolig overgang til børnehave.

 

I skrivende stund er planlægningen til Siyaras barnedåb i fuld gang. Vi glæder os meget, det bliver en dejlig dag. Vi har inviteret hele familien og nogle venner, og glæder os meget til at se dem alle sammen. Der er stadig mange der ikke har hilst på Siyara endnu, og derfor har vi også inviteret alle. Vi glæder os, og håber det bliver en hyggelig dag for alle. Vi bliver så mange mennesker, at vi kunne få en privat ceremoni i kirken – og vi ser frem til den meget personlige fest. Vi servere brunch for alle efter kirken, i lokaler hvor der er plads til at alle børnene kan lege. Igen .. vi glæder os rigtig meget.

 

Samtidig glæder vi os meget over at sneen er væk, og vi kan komme mere ud. Ude har vi været næsten hver dag, men det er sjovere når man kan grave i jorden og se alle de små dyr. Vi har set en "edderkok", "ie´øhne", "negl", "regnun" og en "nyre" .. alle søde dyr, man skal age.

Hunden hedder stadig gika og ikke Mika, mor hedder nur og farmor hedder farfar - Siyara kan sige rigtig mange ting, men det kan kræve oversættelse for at følge helt med.

Til morgen fortalte Siyara at hun "elsker dig" til sin far - moderen åndede lettet op da han heldigvis efter få sekunders overvejelse, forstod hvad hans datter lige havde fortalt ham.

Så kan man da ikke andet end smelte inden i!

 

Siyara har lige fået en rutschebane, og den frygtløse lille pige tager den både op numsen og maven ned. Hvis hun fik lov tog hun den også på knæerne - men næ nej, det turde moderen alligevel ikke ! Vi har også været i svømmehallen, og hun er bare frygtløs - hun kastede sig runde, dykkede hovedet under vandet, for der lå noget hun ville have!

Ud over at give moderen en flækket øjenlåg og et blåt øje til følge, var det en dejlig tur og Siyara elskede det.

 

Det var vist alt for denne gang. Der har ikke været overskud til at skrive tidligere – vi har manglet en del søvn, så det er kommet i første række.

Fremover vil vi skrive hver 2-3 mdr., hvilket vi allerede har fået klager over :o)

Det er dejligt at der er folk der følger med, og det er da også derfor vi fortsætter med at skrive – men der kommer ikke månedlige dagbøger længere.

 

23 Januar 2010

 

Tak for tålmodigheden.. til alle jer der venter på endnu en del af føljetonen.

Denne gang vil jeg skrive over flere dage, for der er meget at fortælle.

Først .. så syntes vi jo at vi er de heldigste kartofler, i verden. Vi har fået en dejlig glad pige, der tager det meste i stiv arm. Sej .. det er hun.

 

Der er sket meget siden sidst.

Siyaras fødselsdag .. besøg hos lægen .. besøg af sundhedsplejersken .. mødre gruppe .. flere besøg af en familie terapeut... er bare noget af det.

 

Første besøg hos lægen:

Jeg havde før besøget, været nede og afleverer de papirer, vi havde med fra børnehjemmet vedr. Siyara. På den måde var lægen opdateret inden vores besøg. Vi havde aftalt med lægen, at han ikke ville se Siyara før hendes 2 års undersøgelse. Da Siyara har astmatisk bronkitis, skulle det tjekkes – udfaldet blev at vi, fortsætter behandlingen som tidligere. Derudover blev hun vejet – 9,8 kg., og målt til 80 cm. Det er stort set det sammen som vi blev oplyst i papirerne, inden vi tog til Sri Lanka for at hente Siyara. Motorisk er hun langt fremme, hvilket er meget typisk for børnehjemsbørn – da de har været nød til at gøre/lære ”det selv”, hvis de har villet noget. Lægen havde ikke så meget at sige, ud over at hun var en kvik og frisk pige – en rigtig nysgerrig pilfinger, med krudt bag i.

 

Besøg af sundhedsplejersken:

Besøget var relativ kort, da jeg var ved at lægge mig med influenza og havde det rigtig skidt. Vi talte om forskellige ting, men ikke noget der er værd at skrive ”hjem” om! Hun noterede sig de samme ting som lægen – motorisk dygtig, nysgerrig, sproglig kvik, aktiv men kan også koncentrerer sig. Hun ville komme igen om 3 mdr., men er ikke sikker på det har den store betydning for os.

 

Mødre gruppe:

Onsdage er en dag vi ser frem til, hver uge. Her skal vi mødes med de andre 3 adoptivbørn og deres mødre. Siyara hygger sig rigtig meget, og det samme gør jeg. Det er en dejlig at have nogen at spare med. Vi taler om hjemtagelse, dagligdagen i almindelighed, børnenes udvikling og meget andet. Vi har jo ikke selv født vores børn, og taler derfor ikke om amning og fødsler osv., for vi befinder os jo et helt andet sted! Det er samtidig fantastisk at vi går rigtig fint i spænd sammen, og jeg frygter for den dag hvor vi på skift skal i arbejde igen – og ikke være sammen, som nu! Hvem ved … måske fædrene bliver inddraget til den tid, og vi på den måde kan ses ind i mellem alligevel.

 

Når vi mødes går det pt. på skift – vi bor forskellige steder omk. vejle, men det er ikke længere væk end vi kan køre efter det. Ungerne hygger om formiddagen, spiser frokost og kommer så ud at sove. Medens de sover spiser vi frokost, og får snakket. Så vågner ungerne, får tørre numser og frugt .. og så går turen hjem igen. Når vejret bliver bedre, glæder jeg mig til at vi kan komme ture, og give ungerne nogle oplevelser sammen.

 

Siyaras fødselsdag:

Den lille prinsesse valgte at sove længe på hendes fødselsdag. Det gav os tid til at sætte flag op, og gøre morgen bordet klar til hun vågnede. Vi fik rundstykker og kage med lys i .. og så gaver selvfølgelig. Det var en rigtig hyggelig morgen. Vi sang fødselsdags sang både ” i dag er det ..” og happy birthday. Den sidste kender hun fra børnehjemmet, og vi ville gerne gentage nogle af de ting hun kendte, så hun forstod at det var hendes dag, og noget helt speciel. På børnehjemmet fik børnene lov at skære kagen for, når de havde fødselsdag – og det samme fik Siyara lov til. Vi er sikre på at hun forstod, at det var hendes dag – men ikke lige begrebet fødselsdag!

Hun fik en male-plade, med 2 tusser bla. – tusserne havde hun kun i 10 min. for så valgte hun at de skulle ind i ”hullet i vægen”!

Det resulterede i at centralstøvsugeren blev fodret – og dermed stoppet .. øv øv øv!

 

Resten af dagen hyggede Siyara og jeg, og weekenden efter kom familien til fødselsdag.

Da familien kom, havde mormor lavet en lagkage kun til Siyara. Og selv om vi måske ikke syntes at det var optimalt, at sætte flødeskum og chokoladeknapper foran en 2 årig – med opfordring til at pjaske og spise hvad du vil – var det en tradition som mormor havde indført, og ”når de andre havde fået en, skulle Siyara selvfølgelig også”! Siyara fik gaver, og der skulle igen pustes lys ud i lagkagen .. både lørdag og søndag. Det var hyggeligt og vi nød at have familien på besøg, og selvfølgelig fik Siyara masser af gode gaver.

 

Hverdagen:

Vi er ved at få kørt en hverdag ind, nu hvor Torbens barsel og juleferien er ovre. Vi går til Baby bongo og mødes med mødre-gruppen, vi går ture i skoven med hunden, leger og hygger hjemme. Det har været en svær start, syntes jeg. Siyara har i den grad skulle prøvet grænser af. Det har været enormt hårdt, for både mig og Siyara.

Nej .. det må du ikke! Nej .. nej og atter nej!

Det føltes som om jeg skældte ud dagen lang, og fik ikke et øjebliks ro. Der er mange ting der spiller ind her … familier med biologiske børn, har tid til igennem barnets første år, at fortælle hvad der er acceptabelt og hvad der ikke er. De år har vi ikke haft, og derfor skal Siyara lære det hele på en gang. Samtidig med at alt er så nyt, at alt skal udforskes og afprøves.

Et hul i vægen … er et hul i vægen! Der putter man ting i .. selvfølgelig gør man det!

Hun kender selvfølgelig ikke konsekvensen ..

1. legetøjet forsvinder og kommer aldrig igen

2. far skal pille vægen ned, for at få røret tømt .. hvis det kan lade sig gør!

 

Mor vil ikke have jeg bidder, kaster med ting, smider med maden .. når mor siger nej, begynder jeg bare at skrige .. for måske får jeg så lov alligevel!

Det er helt normale reaktioner for os begge … men vi skal igennem det hele på én gang!

 

Det har været utrolig hårdt, og til sidst måtte vi bede om hjælp.

Nu tænker flere sikkert ” hvad havde du forventet eller tag det nu med ro .. er har ikke været hjemme mere end 1½ mdr.!”

Det er rigtigt .. men den hverdag Siyara og jeg havde i starten af januar, virkede ikke for hverken Siyara eller jeg. Den måde jeg gjorde tingene på, virkede ikke .. og så må jeg prøve at gøre tingene anderledes, og det behøvede jeg hjælp/værktøjer til.

 

Hjælpen består af en familieterapeut, som vi er så heldige at have i familien. Hun havde fra starten sagt, at hvis vi havde brug for hjælp, skulle bare sige til.

Det gjorde jeg så … og ved observation og samtaler her hos os, har jeg fået værktøjer til at ændre bla. min verbale tilgang til Siyara.

 

Fra:

Nej Siyara det må du ikke ..!

jamen, mor siger nej.

 

Til:

Nej det må du ikke!

…. Ja nu bliver du ked af det, det kan jeg godt se .. det er også ok, men du må ikke kaste koppen ind i fjernsynet”

 

Generelt taler jeg mere med hende, det har betydet at jeg kan være i køkkenet uden at hun skal hænge på mig, nu kan hun være i stuen – for hun ved hvor jeg er, og at jeg kommer igen. Samtidig er Siyaras hysteriske anfald reduceret, i både tid og antal.

 

Hun prøver os selvfølgelig af .. men vi er konsekvente, og tager det mere med ro nu.

Som familieterapeuten siger, så gør vi det rigtige .. vi er gode forældre, der både ser og høre Siyara. Men da vi ikke har prøvet det før, har vi brug for at blive bekræftet, og vide at vi ikke skader vores barn. Siyara tager ikke skade af at græde eller skrige flere min., når hun bliver sur … der er forskel på gråden, og den er vi blevet mere opmærksomme på – og når vi er det, skal hun nok klare sig.

 

Vi har virkelig haft/har god gavn af vores ”moster” .. familieterapeuten. Det kan ikke beskrives her, og slet ikke så kort som det er beskrevet – hvor mange facetter af vores hverdag, hun har hjulpet med. Det kan klart anbefales til andre, så længe man er åben og ikke tager kritikken personligt. Her mener jeg .. at jeg beder om hjælp, og må derfor også være åben for kritik, uden af sætte mig på bagbenene. Det er guld værd at have vores moster med i denne proces. Det vigtigste jeg har opdaget er nemlig – at det ikke er vores lille pige der er noget galt med, men mig der skal arbejde med nogle ting!

PS. Torben og jeg er i denne forbindelse blevet bedre til at høre hinanden .. og på den måde bedre til at tale sammen. Det er guld værd.

 

Puha for en omgang .. jeg vil stoppe for nu. Lige nu arbejder vi på at få arrangeret barnedåb for Siyara, og få fundet ud af hvordan vi får passet vuggestue start og arbejde sammen. Men mere om det i næste dagbog.

 

 

3 Januar 2010

 

 

Vi ønsker jer alle en glædelig jul, samt et rigtig godt nytår. Samtidig vil vi gerne takke for ALLE de fantastiske gaver Siyara har fået – både ved hjemkomsten og til jul. Der er kommet gaver så mange steder fra, at det er svært at forstå! Vi takker jer alle, og det varmer helt enormt.

 

En kommentar inden Siyaras fødselsdag nu d. 12/1…

HUN ØNSKER SIG IKKE LEGETØJ.

 

Her er lige en opdatering, efter en vel overstået jul og nytår.

Juletræ blev der dog ikke noget af i år .. lige som der heller ikke blev pyntet op til jul.

Det får vi tid til næste år!! Jeg har hørt at ”man skal vælge sine kampe” … så for at gøre livet nemmere for alle, var det måske smart nok, at der ikke blev pyntet op.

 

Siyara har fået ekstremt mange gaver, siden vi er kommet til DK. Hun hilser ikke på folk når de kommer, nej hun tjekker lige om de har en gave med .. og så kan man hilse, når den er åbnet. Derfor var vi også meget spændt på hvordan hun ville takle, alle gaverne jule aften. Det gik dog rigtig fint, og der var rigtig mange af dem. Julemanden kom også forbi, og selv om hun ikke var helt sikker på om hun ville hilse på ham – ville hun da gerne have den gave han havde med.

 

Vi var i Grindsted den d. 24. og 25. dec. og til familie hygge d. 26. i Vejle. Det var for meget for Siyara, hvilket tydelig kunne mærkes på hendes søvn. Hun sov stort set ikke natten til d. 27. dec.

Det går ellers meget bedre med søvnen, hun falder i søvn i hendes egen seng – men kommer så ind til os i løbet af aftenen/natten. Middags søvnen bliver også længere og længere, men vores seng er nu den bedste – og giver også langt det bedste resultat.

 

Det har været dejligt at Torben har haft fri i jule og nytårs dagene, men det bliver også dejligt, endelig at skulle have en hverdag til at fungerer. Vi skal mødes med de andre adoptivmødre og børn på torsdag, og det glæder jeg mig meget til. Vi håber at kunne komme til salmesang (godt nok for spædbørn) i kirken, da Siyara er fuldstændig fascineret når der bliver sunget salmer. Det er tydeligt at nonnerne har efterladt en interesse for salmerne hos Siyara. Når jeg tænker på at nonnerne fortalte, at Siyara havde været med i kirke – og siddet stille i over en time .. har jeg svært ved at tro det. Men på den anden side, stopper hun fuldstændig op når der er salmer i tv eller lignende.

 

Siyara bliver bedre og bedre til at tale dansk, og ord som traktor, vindue, due og bamse bliver flittigt brugt. Samtidig er hun rigtig dygtig til at kende forskel på eks. – her og der, når hun siger noget. Vi har øvet farver den sidste tid, og når jeg bedre hende om at finde den røde kop .. kommer hun med den røde kop. Forleden gav hun mig den gule kop, og sagde gul …. vi er bare så stolte, hun er sådan en kvik lille pige.

 

I skrivende stund har hun lige været på wc .. og for første gang var der gevinst.

Jubii … vi klappede, krammede og kiggede.  ”ka ka på wc” .. jæææ flot Siyara … dygtigggg.

Ja ja der bliver ikke skortet på de motiverende bifald.

 

Det var alt for nu. Glæder mig til at skrive nyt engang midt i januar. Siyara har fødselsdag d. 12/1 og vi glæder os til at ligge billeder ud fra dagen.

Hun kan jo synge Happy Birthday, så mon ikke den bliver sunget på hendes fødselsdag.

 

 

19 December 2009

 

Lige en update inden jul.

 

Så er der lige tid til at få skriblet lidt ned igen. Hvad kan jeg sige .. vi har fået hænderne fulde!

Siyara er en fantastisk lille pige, med enormt meget krudt i.

Hun er stort set, et stort smil fra morgen til aften – det er bare dejligt.

 

Det har været en stor omvæltning for os alle 4, at Siyara er kommet hjem.

Hver dag er en opdagelse for os alle.

Dagene ændre sig stille og roligt – så sover hun hele natten, så gør hun ikke, så sover hun hos os, så sover vi hos hende .. ja, vi må jo prøve os frem.

 

Vi føler at Siyara er faldet godt til her hjemme. Hun hygger med hunden, og bliver mere og mere modig! Forleden dag så hun sit snit til at kravle imellem benene på Mika (hunden), og ud på den anden side. Da hun kom ud grinede hun som en flækket træsko, og hunden kiggede bare på hende.

På samme måde er vi blevet mere modige.

Vi kan kommunikere nok med hende nu, til f.eks. at lade hende rende rundt uden ble!

Ja ja … hun plejer jo at sige når hun har lavet ”Ka ka”, og det ved vi jo hvad er!

Og ellers må man jo efterlade ”ka ka´en” i mors hånd, når det går lidt stærkt :o)

 

Åhh ja, alle de grin vi får med og af hende .. det har vi ventet længe på!

Det er selvfølgelig ikke lutter lagkage det hele, vi mangler stadig en del i kommunikationen – hvilket til tider kan gøre det svært for os alle. Hun kan blive så frustreret, men er samtidig rigtig god til at tage os i hånden og vise hvad hun vil. Overlevelser instinktet er hun nok også bedre bekendt med, end os!!

 

Vi har stadig episoder der skræmmer os, men vi har kontaktet en PAS rådgiver (Gratis rådgivning til adoptivfamilier), og har fået en aftale i februar. Det bekymre os meget at Siyara ikke føler smerte, når hun slår sig – eller i alt fald ikke viser det. Hun er bare helt tavs!

 

Torben er begyndt på arbejde, hvilket var fint nok den første dag. Men på andendagen fik jeg influenza symptomer, og dagen var lang både for Siyara og jeg. Mormor kom til undsætning om onsdagen – og torsdagen .. hvor vi i fællesskab, fik eftermiddagene til at fungerer. Formiddagene var ikke så lange, da Torben først mødre kl. 9 og Siyara sover til middag ved 11 tiden.

 

En syg forælder, var ikke en vinkel vi havde tænkt over, før vi stod i den. Torben kunne jo ikke blive hjemme fra arbejde – han var jo lige startet! Og tage Siyara med på arbejde – Torben er studievært på en radio station – ville kun Siyara have syntes var sjove ;o)

Vi kan jo ikke aflevere Siyara nogen steder .. en af os skal være hos hende hele tiden, så gode råd vare dyre.

Mormor og Siyara kan godt finde ud af det sammen – og med mor på sidelinien, fik vi det til at fungerer.

 

Samtidig har jeg arbejdet på at finde andre mødre, i samme situation som Siyara og jeg. Det er lykkedes at finde 2 andre mødre med barn og måske en 3, som vi kan lave aktiviteter med en gang om ugen. Det glæder jeg mig meget til. Siyara og jeg har mødt den ene mor og hendes skønne datter på 2 år, allerede. Vi mødtes til Baby bongo på biblioteket i Vejle. Børnesange og sanglege – det var hyggeligt. Siyara var dog for træt, og kiggede det hele lidt an. Der var mange børn og forældre, og vi kommer helt sikkert igen, når det starter op igen efter jul.

 

Det var alt for nu. Det har været en lang dag, hvor kælken er blevet luftet og vi har besøgt Mormor og Morfar.

I morgen skal vi kigge på nisser og måske møde julemanden, og hvem ved – måske skal vi alligevel have juletræ i år ;o)

 

 

7 December 2009

 

Forsiden er blevet opdateret. Der er lagt en forbindelse ind til tidligere adopterede, der ønsker at finde deres biologiske ophav. Dette er gjort efter aftale med Pamela.

 

PS. Det går tigtig godt her hjemme, vi er selvfølgelig trætte - men skal bestemt ikke klage. Siyara trives, og er de sidste dage blevet mere og mere trygheds søgende. Hun har svært ved at falde til ro, og falder ikke i søvn hvis vi ikke er der. Hun er begyndt at vågne om natten, og selv efter mere end 1 times putten - sover hun stadig ikke. Hun vil være ved os hvilket er dejligt, og har resulteret i 2 nætter i sengen med mig og Torben.

 

Vi vil se tiden an de næste dage, og flytter muligvis hendes seng ind i soveværelset - hvis natteroen ikke falder over den lille prinsesse.

 

2 December 2009

 

Klokken er ikke 6 endnu – Siyara er frisk, og har været det i over 1 time nu.

Vi arbejder hårdt på at få passet sove tiderne til, så vi kan sove bare lidt længere om morgenen.

 

Ud over at hun sover omk. 10 timer om natten, så sover hun meget lidt til middag. På Prem Nivasa sov børnene kun til middag, hvis de ville. Siyara har sovet alt imellem 0:30 til 2:00 timer – hvilket allerede sker ved 10 tiden om formiddagen.

 

Det går rigtig godt her hjemme, langt bedre end vi havde frygtet. Hun spiser stort set alt – og meget af det. Hun er generelt en rigtig glad pige, men med et utroligt temperament.

 

Vi har på de få dage vi har været hjemme, opdaget at hun ikke græder når hun slår sig. Et af de tegn som vi vidste, kunne forekomme hos adoptivbørn. Det skære dybt i hjertet når hun falder og slår sig slemt, og der ikke kommer en lyd ud af hende. Vi gør som alle andre mennesker ville gøre, når deres barn slår sig – skynder os at tage hende op, og puster og viser omsorg. Vi håber at det med tiden bevirker at Siyara forbinder det at slå sig, med omsorg og kærlighed.

 

Vi har besøgt min søster (Mariannes) et par gange. Deres den yngste Lærke er lige blevet 2. Hun græder og pylre, som alle andre børn gør. Siyara kigger forundret på Lærke hver gang, og vi er ikke i tvivl om at Siyara prøver at koble tingene sammen oppe i hovedet.

Lærke bliver drillet – og pylre, Lærke falder – og græder osv.

 

Siyara kan blive utrolig frustrerer, hvilket ender med at hun kaster med ting, slår og spytter. Vi tager det som et tegn på frustration og afmagt – vi taler jo ikke helt samme sprog endnu!

Hun forstår meget af det vi siger, og der er fremskridt hver dag.

 

Vi har haft gæster næsten hver dag, eller været ude. Der er jo en del papir arb. der skal gøres færdig, så vi har egentlig haft ret travlt.

Gæsterne har været den nærmeste familie, og det er gået rigtig godt. Siyara vil ikke tages op af fremmede, men er meget åben over for nye mennesker. Hun er en rigtig charme trold, og alle skal kysses mere end én gang, når vi siger farvel.

 

Det var alt for nu – der kommer løbende opdateringer, men i må være tålmodige :o)

 

 

25 november 2009

 

Så sidder vi her den sidste dag og skal skrive dagbog og ligge billeder på siden til jer.

Vi håber i alle har fået et nogenlunde indblik i hvordan en adoptionsproses foregår.

Tusinde tak for den mange hilsner i vores gæstebog. Til dags dato har der være 127 personer inde at skrive en hilsen til os. Det er både fra folk vi kender, og folk vi ikke kender, tak for det. Også tak for de mange mail der er kommet til vores private mail.

 

Idag var vi til afskedskage på børnehjemme kl. 15. Vi havde jo lovet Siyaras ynglingsnonne at vi ville komme forbi, og det gik rigtig godt. Der var på ingen måder antydning af at Siyara hellere ville blive på hjemmet, end at tage med os hjem igen, det er jo dejligt at se.

 

Billederne fra idag er de sidste 4 i galleriet.

 

I morgen når Siyara skal sove til middag, skal vi til at pakke vores kuffeter.

 

Tak for jeres interesse den sidste måneds tid. Vi ses måske i Danmark. :-)

 

Hilsen Marianne og Torben

 

24 november 2009

 

Så er der bestilt flybilletter.

Vi ankommer i Billund lufthavn fredag d. 27 kl. 10:20 – fra Frankfurt med Lufthansa/eurowings

 

Vi sender en sms til de nærmeste familie medlemmer, når vi er i Frankfurt – når vi ved om vi når, flyet til Billund.

Hvis vi har tid, og kan komme på nettet – skriver vi også her på siden, om vi bliver forsinkede.

 

I skrivende stund har konsulatet lige ringet – Siyaras pas er klar, og vi skal hente det senere i dag. JUBIIIIII

Nu kommer vi med sikkerhed med den flyver natten til fredag … her er stor jubel, men i tavshed – Siyara sover nemlig ;o)

 

Vi håber på at Siyara lader os få en kop kaffe i lufthavnen, når vi lander. Dermed sagt, at vi håber at kunne tilbringe noget tid med de mennesker der er i lufthavnen, inden turen går til Vejle.

Familie og venner er mere end velkomne i lufthavnen.

Vi ønsker ikke besøg hjemme, det første stykke tid – vi vil godt have tid til at finde en daglig rytme, før folk kommer uanmeldt.

Flere har sagt at vi må ringe, når vi er klar til at få besøg. Men i må ringe til os – måske passer det godt lige den dag, måske ikke.  Vi ønsker ikke at bure os inde med Siyara, på nogen måde – hun er vand til at have mennesker omkring sig.

 

En vigtig detalje vi gerne vil have at alle respekterer, anset om det er i lufthavnen eller hjemme:

Vi vil ikke have, at nogen tager/løfter Siyara op!

Hun vil have kærlighed, hvor hun kan få det – og hun vil bæres af alle der gider, så indtil hun ved hvor hun høre til – får hun det i overflod hos Torben og jeg.

 

Vi glæder os rigtig meget til at komme hjem, og glæder os til at se mange af jer i lufthavnen (trods det dårlige tidspunkt på dagen).

 

 

23 november 2009

 

Ønske sedlen er opdateret, og tøj i str. 86 er tilføjet.

 

Torben er pt inde i Colombo, for at få ordnet de sidste papirer. Vi håber at vi hurtigt kan få et pas, så vi kan komme hjem. Måske kan de fortælle Torben allerede nu, hvor mange dage vi skal vente. Siyara ligger og pludre i sin seng, hun er træt og skal sove - men der er mere underholdende at kaste med alt der ligger i nærheden! På et tidspunkt ligger alt på gulvet, og så falder hun vel i søvn :o)

 

Måske kommer der mere senere.

 

UPDATE - Torben fik ikke en dato, vedr. passet. De ville ringe.

Vi er trætte - Torben er faldet i søvn samtidig med Siyara, og vi har ikke spist endnu!

Ja det er ikke sådan at blive forældre SG. Var det ikke fordi jeg vidste, at vi ikke ville vågne før i morgen - havde jeg lagt mig ved siden af dem.

Håber der er nyheder i morgen.

 

Ps. vi har vist fået virus på vores USB stik - den vi bruger til at flytte billeder på. Så jeg ved ikke lige hvornår der kommer billeder igen.

 

22 november 2009

 

Så er det søndag her på Sri Lanka.

I går fik vi rigtig vores ilddåb i forbindelsen med Siyara. Hun har af en eller anden årsag tilraget sig en rigtig dårlig mave, og vi nåede at bruge 5 bleer på kun 3½ time. Det var det rene væske, der kom ud af hende.

Til sidst blev vi enige om at det måske ville være en god ide at kontakte den lokale læge, og det gjorde vi så.

Vi blev kørt til lægen af en mand på hotellet. Vi fik nogle piller og noget mikstur, som hun skulle have, og var diarréen ikke ovre senest om eftermiddag, skulle hun indlægges på hospital.

Det gik ikke over, og vi kontakte Pam for at høre hvad vi skulle stille op.

Hun sagde vi skulle køre direkte ind på Apollo hospital i Colombo, hvor vi skulle møde hende.

Da vi ankom til hospitalet, var der kun akutlæger, så Pam ringede til børnehjemmets faste læge, som vi skulle besøge inden 5 min., eller havde hun ikke tid til at se os, så det gik over stok og sten derud af.

Det resulterede da også i at vi blev væk fra hinanden. Jeg, Torben, kørte bagefter Pam og Marianne i hoteltaxaen, og selvfølgelig blev vi stoppet i et check point, og de var flintrende ligeglade med at vi skulle følge efter den anden bil, så vi mistede Pam og Marianne af syne, og kunne så bare køre tilbage ti hotellet.

 

Vigtigst af alt var at Siyara heldigvis kom til lægen, og hun blev ordineret på noget risvælling og en masse væske. Årsagen til diarréen er, at hun får en anden bakterieflora her på hotellet end på børnehjemmet. Det på trods af at vi har gjort alt hvad vi kunne, for at forhindre netop dette!

 

I dag søndag, ser tingene allerede bedre ud, med Siyara mave. Vi har lige været et smut ved poolen alle 3, se billeder senere af prinsessen, i en den lille fine badedragt. Vi var der dog ikke mere end en halv time, da hun pylrede helt vild, det er nok maven der stadig brokker sig lidt. Hun ligger nu og sover på værelset. Vi har lige får underskrevet de papirer der skal medbringes på det danske konsulat i morgen, så vi kan få bestilt et pas til hende.  

 

Der var alt for nu – Nyd fortsat weekenden i DK. Hvem ved - måske vi kan holde weekend hjemme i næste uge!

 

20 november 2009

 

Her er en kort version, af en lang og indholdsrig dag.

Vi kan nu kalde os forældre … endelig, det er fantastisk :o)

 

Lige nu sover Siyara – det har været en lang dag for hende. Desuden plejer hun jo også at sove ved 18 tiden!

Vi startede morgenen med at vågne op kl. 5:00 – hvilket var et par timer for tidligt! Typisk os.

Vi fik morgenmad, ønskede det andet par held og lykke med deres retssag – som var kl. 9:00, og kørte på børnehjemmet.

Til vores store overraskelse, vidste nonnerne ikke at vi skulle i retten i dag – og dermed også have Siyara udleveret.

Vi havde taget det tøj med Siyara skulle have på i retten, taget donationen til børnehjemmet med – så vi var så klar som man nu kan blive, på at tage afsked med børnehjemmet.

Vi fik talt med nonnen der har Siyara, fik arrangeret det der skulle arrangeres – og tog Siyara med ned for os selv. 5 min. efter vi kom ned begyndte Siyara at kaste op, først ned af Torben, så ned af sig selv, og til sidst ned af mig. Pu ha for en ”sø” vi efterlod. Vi havde givet hende koldt vand at drikke, og det er hun ikke van til! Vi fik hende skiftet, fik afleveret donationen, og så var vi nød til at køre igen. Siyaras nonne ville gerne have vi kommer og siger farvel, inden vi flyver hjem. Det havde vi talt om at vi ikke ville – at hensyn til Siyara. Men nu gør vi det så alligevel.

 

Nå men på vej hjem til hotellet, fik vi besked om at advokaten og Pam var på vej – heldigt at vi så tæt på hotellet, for ellers havde de måttet vente!

Torben og advokaten skulle gå igennem Torbens vidneforklaring til dommeren, og Pam havde små detaljer vi skulle tale om. Hun kommer på besøg her på hotellet på søndag.

 

I dag har børnehjemmet skulle overdrage 2 af deres kæreste børn – de har begge været der hele deres liv, og den lille dreng er kun få mdr. yngre end Siyara. Det har ikke været nemt for dem, og det var personligt heller ikke nemt for mig. Der blev fældet tåre i morges, da Siyaras nonne begyndte sit farvel – det var ikke hende der græd, med mig.

Da vi kom kl. 12:00 for at hente søsteren der skulle med i retten, og Siyara – kom de alle sammen for at sige farvel. Siyaras nonne havde det hårdt, det var virkelig tydeligt at se. Alle de gravide mødrene på hjemmet kom og sagde farvel, og alle hjælperne. Da vi kom sov alle de andre børn – så alle de voksne havde god tid, til at sige farvel.

Der er to døvstumme hjælpere på hjemmet – den ene kom over med tåre i øjnene, og ville sige farvel. Hun turde ikke tage Siyara, så jeg gav Siyara til hende – og så knækkede min film. Det var så følelsesladet det hele – de to søstre, Siyara der ikke forstod en pind, og alle de andre piger der selv har måttet tage afsked med deres biologiske børn – fordi de selv har måtte bortadopterer dem.

 

Jeg tuder nu – det er det mest fantastiske der er sket for os, men vi har taget en lille pige væk fra det eneste hun nogensinde har kendt, væk fra mennesker der oprigtigt elsker hende højt. Hun har for mange på hjemmet, været deres lille øjesten – og det var en hård dag for mange.

 

Vi kom til retten kl. 13:15 – dommeren kom kl. 14:00 – kl. 15:00 var det vores tur. Ind bag ved i dommerens private kontor, Torben først – alene, så mig og så Søsteren og Siyara. Siyara måtte vi sende ud igen efter få min, hun blev ved med at sige ”ja … jaaa” hvilket dommer assistenten bestemt ikke syntes om :o)

 

Nå men efter 20 min var det ovre – vi var nu Siyaras forældre.

Vi fik alle papirerne fra advokaten, som vi skal brugt til passet – og så gik turen tilbage til hotellet (hvilket ligger på samme lille vej som hotellet).

 

En hurtig beskrivelse at resten af Siyaras vårne timer: Hun har set et wc – det var hun lidt bange for da det skyllede ud. Desuden sad hendes mor på det først, hvilket jo var mærkeligt – for på børnehjemmet har de ”et hul i jorden wc”. Her står man på hug og tisser!

Hun har været en tur i poolen – det var hun vild med. Jeg var iført kjole, trusser og BH – Siyara ble, underbukser og kjole – hvad gør men ikke og ser igennem fingre med, når barnet gerne ville se hvad der var i hullet i haven!

Tv – sådan et har hun også set for første gang i dag. Det var hun fuldstændig paralyseret af længe – hun kunne ikke forstå man ikke kunne røre ved tegneserie figurerne, når man slår på skærmen!

Vi bestilte mad på værelset til hende, Torben fodrede Siyara – og 2 min. efter hun var færdig, faldt hun i søvn.

Hun er færdig og det samme er vi.

 

Vi skriver nok ikke meget de næste dage, med mindre vi har overskud – og der er sket noget.

Godnat her fra

 

 

19 november 2009

 

Kort med godt nyt - Vores kontkat person Pam har netop ringet til os, at vores advokat har været i retten, og vi skal møde i retten i morgen fredag d. 20 nov. kl. 13:30. Det er også her vi så får Siyara overdraget.

 

Vi fik sidst på formiddagen at vide, at vi skulle vente på hotellet da vores advokat skulle komme forbi til et møde, så vi sat klar fra kl. 11. Klokken blev 11:30, den blev 12 og halv et. Vi havde ikke set skyggen af ham. Ydest mærkeligt, så vi ringede til Pam, for at høre hvor han blev af. Hun kontaktede ham og han fortalte at den retsag han sad midt i trak ud, men han skulle nok komme. Vi gik på værelset, og kl. blev 15:30, da vi ikke havde hørt fra ham endnu, ringe vi selv til ham, og han sagde, at det ikke blev før imorgen, hvis vi kunne nå det.

Her kan man rigtig mærke den store forskel fra DK og hertil. De rider ikke samme dag som de sadler.

 

Da vi havde talt med advokaten i telefonen ved 16 tiden, tog vi en tuk tuk ind til Colombo for at gøre de sidste indkøb. Imorgen skal vi jo tage Siyara med derind, og det vil gøre det hele lidt mere besværligt, så vi tog afsted idag.

 

Vi er lige kommet ind af døren. Hotel personalet har lige været oppe med en børneseng, som er blevet sat op og klar til at prinsessen ankommer imorgen.

 

Nu vil vi ned at have noget mad, og i seng pænt tidligt iaften. Vi får jo en travl dag imorgen.

 

PS: Vi arbejder på at få flybilletterne lavet om. Så snart vi ved hvornår det bliver, skal vi nok skrive det her på siden. Vi ved ganske enkelt ikke endnu hvornår det bliver!

 

18 November 2009

 

Opdatering af pakkeliste.

 

Sikke en dejlig dag.

Siyara har været så glad og fuld af energi, at det har været helt fantastisk.

Vores morgen besøg blev dog ikke så langt, da Siyara gerne ville i ”børnehave/vuggestue”, med de andre børn.

Vi fik hygget en lille time, og da læreren kom og vi gik ind for at kigge – satte Torben hende på stolen, Siyara kyssede ham og sagde bye bye. Det var det …  jamen så farvel da .. !!!

Det var meningen vi ville være blevet, til de var færdige – men vi ved også at de skulle spise kort tid efter, så vi kunne lige så godt gå.

 

I eftermiddags hyggede vi helt vildt. Vi hyggede med lego klodserne for en kort stund, og så gik vi ud til de andre børn. Hun er begyndt at blive jaloux på de andre børn – når de kommer for tæt på enten Torben eller jeg. Klodserne fik en flyvetur, da Schweizernes dreng kom og satte sig imellem Siyara og mig. Hvis de andre små piger komme hen til en af os, hvis Siyara ikke lige er der – kommer Siyara løbende og kaster sig i favnen på os.

Det er dejligt, at det går den rigtige vej.

 

I morgen skal vores advokat i retten, og have vores rets dato.

Det bliver spændende – vi håber, det liver fredag eller mandag – men vi ved ikke noget, det kunne lige så godt blive en senere dag!  

Det siges, at alle adoptanter står ens i systemet her nede. Det ved vi nu, at det  ikke er hele sandheden.

Det ankom et hold Italienere for en uge siden, deres advokat skal allerede i retten på fredag! Det er 1½ uge hurtigere end os .. !

Schweizerne har lige fået at vide i dag – at deres advokat var i retten i morges, de får deres dreng på fredag, når de selv skal i retten. De sendte ansøgningen ind samme dag som os, så vi er i princippet lige langt i systemet.

Vi venter med spænding på en sms fra Pam i morgen.

 

Vi har ”fri” i morgen, og hvis vejret er til det bliver vi på hotellet og nyder poolen

 

 

17 November 2009

 

Så blev det tirsdag, og vi skulle prøve den nye taktik af ved morgen besøget.

Vi tog det helt stille og roligt, hvilket resulterede i at Siyara faldt i søvn!!

Det var måske det hun havde alder mest brug for, så vi lod hende sove. Hun sov en halv time, hvilket senere skulle vise sig af have sine ulemper.

 

Efter morgen besøget kørte vi til Colombo – vi kiggede et par butikker, hvorefter turen gik til tuk tuk Johns private frisør. Det var en salon, midt i hvad vi ville kalde for slum kvarteret (hvilket der er en del af, fik vi set i dag). Ud over at være de eneste turister i miles omkreds, trækker sådan nogen som os altså tilskuere til – når vi skal til frisør!!

 

Der var 1 kunde i butikken, og 2 frisører – men inden for få min. efter vores ankomst, kom der 2 tilskuere. De var muligvis venner af kunden i salonen, men vi var ikke i tvivl om hvorfor de pludselig var kommet ind. Salonen var meget lille, og da vi nu var oppe på 8 mennesker, 3 frisør stole + div. inventar, var der lige plads til endnu en kunde – og så var der bestemt ikke plads til flere sild i den tønde!!    

Sikke et cirkus …

Samtidig blev både Torben og jeg ret nervøse da frisøren gik i gang. Han startede med maskinen, først ragede frisøren hele nakken et par millimeter kort – så Torben i den grad fik kasserolle nakke. Hold da helt k… hvor måtte jeg grine. Det var så synd for frisøren, at jeg virkelig måtte sætte alt ind på at stoppe!

Nå men da han slap maskinen, og gik i gang med saksen – blev vi mere rolige, og det endte da også rigtig godt. Men samtidig … også rigtig kort :o)

Da hele frisør sceancen så var overstået på 3 kvarter, skulle der afregnes. Tuk tuk John sagde et beløb vi skulle betale, Torben tænkte han havde hørt forkert, da han sagde 250 rupees, Det må være 2500 rupees, men nej det var 250 rupees. Omregnet til DKK er det 12 kr. (For: klipning, hovedbundsmassage og vitaminkur til håret) Det er jo fuldstændig vanvittigt billigt, så vi viste os lige fra flottenheimersiden og kaste 500 rupees på bordet, og så var alle glade.

 

Nå men eftermiddags besøget hos Siyara, var en blandet fornøjelse. Vi havde fået at vide at der skulle være stor fest – kl 15:00. Så vi ankom i god tid, og Siyara lignede jo en rigtig prinsesse. Åhh hvor var hun yndig. Hun var træt, det var tydelig at se – hun havde nemlig ikke sovet mere, siden den lille lur hos mig om formiddagen. Vi skulle alle sammen gå ned i spise salen, for der skulle være dans og mad til alle. Nonnen der står for hele børnehjemmet, havde navnedag i dag – og det skulle fejres. Kl. 15:00 var alle børnene klar – kl. 15:30 fik børnene kage – kl. 16:30 var festen ikke gået i gang – og alle børn sad stadig på deres små stole. De måtte ikke løbe rundt, for dekorationerne på gulvet kunne jo gå i stykker. Det havde Siyara (og andre) ikke tålmodighed til. Hun var træt, en mors pige og et rigtigt hængetræ. Hun gad ikke sidde stille hos mig – vi skulle gå rundt. Det er svært når nonnen havde bedt os om at sætte os ned!!

Suk suk .. det endte med at vi måtte sige farvel, og tage hjem før festen var gået i gang.

 

Det skal siges at det er svært for Siyara at rumme både os, og så det der sker på børnehjemmet på en gang.

Det skal være enten eller, ellers kan hun slet ikke følge med. Derfor valgte vi at lade hende feste med de andre – og så kan vi se hende igen i morgen tidlig.

Det skal lige nævnes, at grunden til at hun ikke havde sovet i dag, var - at hendes ynglings nonne havde taget hende med i kirke i dag. Siyara havde siddet musse stille på bænken i kirken, i over 1 time inden turen gik tilbage til børnehjemmet.

 

ps. vores maver er ok igen

 

16 November 2009

 

Mandagen her, har bestemt ikke været noget at råbe hurra for. Vi har begge været i sengen det meste af dagen med dårlig mave og kvalme, ikke særligt fedt.

 

Vi har prøvet at analysere, hvad det er kommet af, og det eneste vi kan komme i tanke om er maden vi fik og spise i går på en ellers rigtig pæn restaurant på stranden.

 

Vi har dog både været til morgen og eftermiddagsbesøg på børnehjemmet. I morges var det Marianne, og i eftermiddags var jeg så derude i 1½ time. Det gik godt.

 

Der er desværre ikke blevet taget nogle billede i dag, men der kommer nogle i morgen, det lover vi.

 

Lige nu sidder vi for at skulle tage en vigtig beslutning, nemlig hvad aftensmaden skal stå på. Bliver det restauranten her på hotellet, eller bliver det mad fra restauranten som skal bringe op på værelset..hmm det vil tiden vise.

 

Vi er ved at varme op til at se søndagens afsnit af forbrydelsen, og den bliver nok rigtig spændene. Det var alt for nu, hav en god mandag.

    

15 November 2009

 

Så er vi tilbage efter dagens sidste besøg. Dagen er gået som den plejer, hvilket er positivt.

Det bliver tydeligere og tydeligere at mærke hvordan Siyara har det, for hvert besøg. Vi lærer hende jo bedre og bedre at kende. Det skal dog siges, at vi må gætte os frem til rigtig meget. Hun taler lidt Singalesisk, og forstår endnu mere – de taler derudover meget engelsk her nede, hvilket betyder at Siyara forstår og taler en smule engelsk også.

Hendes sprog er en blanding af alt mulig, og nu også dansk.

Hun kan sige .. Mor, Far, Mika, Laura, Lærke og dygtig .. og ja vi ved godt hun ikke er en hund :o)

Derudover kan hun forstå mere og mere af det vi siger, og samtidig prøver vi at lære de ord hun kan.

 

Vores morgen besøg har været svære at komme igennem ind i mellem, så nu ligger vi taktikken om. I stedet for at aktiverer hende om morgenen, vil vi prøve at nusse og hygge med hende. Måske er det det hun har brug for, og ikke larmende legetøj og sving ture!!

Det virker så til gengæld rigtig godt om eftermiddagen, har vi fundet ud af.

 

PRIVAT HILSEN TIL LÆRKE.

Tillykke med fødselsdagen Lærke, og de 2 år - vi savner dig rigtig meget, og håber du har fået mange gaver.

Som du kan se har Onkel Torben filmet Moster og Siyara, og vi håber du kan lide sangen.

Siyara kan selv synge Happy Birthday, men hun gad ikke rigtig synge så meget i dag.

Vi savner dig og Laura, og glæder os til at komme hjem igen.

 

KÆMPE krammer fra Moster og Onkel Torben

 

 

14 November 2009

 

Der er ikke sket noget specielt i dag - så vi tillader os at holde en fridag fra dagbogen.

Undskyld til alle der følger med, håber ikke i føler tiden er helt spildt.

Se de 2 billeder vi har lagt op :o)

 

13 November 2009

 

Så er det blevet fredag, og vi kunne igen besøge Siyara. Det var dejligt at se hende igen, og hun var også glad for at se os.

Da vi kom manglede hun at få en ren ble på, så det klarede jeg (Marianne) hurtigt, og bagefter redte Torben hendes hår. Det er så hyggeligt at komme inden hun er helt klar, det er der vi har chancen for at pusle hende – og det nyder vi alle 3.

 

Morgenen gik som mange af de andre dage, stille og roligt. Siyara var i rigtig godt humør i dag, og grinede og hvinede som en flækket træsko. Vi havde spurgt en af nonnerne, om de kunne tænke sig noget Lego legetøj. Vi havde lagt mærke til, at de havde alt mulig andet legetøj, men ingen Lego. Men nonnen ville hellere have vi købte små håndklæder og vaskeklude – da det havde de mere brug for.

 

Så da vi kørte fra børnehjemmet, skulle vi ind til Colombo for at veksle penge - gik turen forbi et stormagasin, hvor vi fik købt håndklæder mm. 

Samtidig stoppede vi og købte en æske Dublo Zoo Lego, som vi kan underholde Siyara med – og tage med hjem til DK.

Kassen med Lego faldt i god jord, da vi viste Siyara det i eftermiddags.

 

Det har været sådan en glad dag, med masser af grin og store smil.

Siyara har fundet ud af, at vi har noget med til hende, i tasken, hver gang vi kommer. Så det første hun gør når vi kommer, er at pege på tasken – og undersøge indholdet med far.

 

Det begyndte at regne medens vi var der ude – det syntes Siyara er rigtig sjovt. For far tager hende på armen – og så stiller de sig midt i regnen. Hun hyler af grin, og kan slet ikke stoppe igen.

Samtidig er det også rigtig sjovt, når Siyara og jeg hopper i vandpytter – det må man gerne for mor, men ikke for plejerne .. ups!! :o)

 

Alt i alt har det været en rigtig dejlig dag. Vi sidder her med en kop kaffe (med mini myrer i) – i det vildeste torden vejr - og kan høre babyen på værelset nedenunder. Det er franskmændene der har fået overdraget lille Alexander i dag – dejlig!

 

12 November 2009

 

Så er vi kommer tilbage til hotellet igen, efter en hel dag i Colombo – og Colombo er ikke en turist by. Det er beskidt, og alt er lige sat mindst 30 år tilbage i tiden, i mange af de områder vi så i dag. Blandt andet var vi i Pettah, som er den gamle bydel, her var alt blandet sammen i én stor pærevælling. Hele gader, hvor der blev handlet med fisk, gader kun med guld og gader med olie, krydderier mm. Alt sammen fra små butikker på meget få kvadratmeter. Vi var på ingen måder ude af tuk tuk’en, vi følte ikke rigtig der var behov for det. Det skal siges at vi var de eneste turister, og folk kiggede på os, som vi kom fra månen.

 

Vi besøgte også et stort tempel inde midt i Colombo. Det var virkeligt stort, og inden vi gik ind fik vi lige en instruktion af tuk tuk John, i hvad man ikke måtte gøre derinde. Man måtte blandt andet ikke stå med ryggen til en Buddha figurene. Tidspunktet vi havde valgt var måske ikke det bedste, da flere sad og bad foran statuerne i templet, så vi listede roligt rundt på bare fødder, skoene skulle vi nemlig lade stå udenfor.

 

Vi var også rundt i et par butikker i den nyere bydel – men fandt ikke rigtig noget der kunne friste. Næste alle de ”gode” butikker, ligger i store butikscentre i op til 4 sals højde. Når man skal ind i sådan et center, er der igen flere steder man skal tjekkes, blandt andet med metal detektor.

 

Da vi kom hjem i dag, fik vi lige at vide at de andre adoptanter fra Frankrig, skal i retten i morgen. Når retssagen er slut, får de udleveret deres barn, værsgo! De ankom i øvrigt til Sri Lanka 2 dage før os, så nogen gange går tingene stærkt.

 

Da vi trådte ind af døren på hotellet i eftermiddags, var der et stort bryllup i gang. Sjov dag at holde det på, men det er ikke mindre en det tredje bryllup her på hotellet, inden for 14 dage.

 

Det var alt for nu – i morgen er der igen besøg børnehjemmet, 2 gange dagligt. Det bliver nu også fedt at se prinsessen igen :o)

 

 

11 November 2009

 

Så sidder vi her på turens dag nr. 12 og puster og stønner som turister, der ikke kan få vejret. Det har ganske enkelt været for varmt i dag, temp. Over 30 gr., på trods af at det har været overskyet, det meste af dagen. Forstå ikke helt hvordan i al verden de kan holde ud at gå i lange bukser her…

 

Nå - vi har som alle de andre dage været på børnehjemmet 2 gange. Som man kan se på det senest billede i galleriet, har Siyara fået lov til at sidde på gulvet og surmule, hun skal hele tiden prøve til, men det er nok meget normalt.

 

Vi har båret rigtig meget rundt på hende, for at give hende rigtig meget tryghed, og gør det stadig. Vi har her til eftermiddag prøvet at sætte hende ned i stedet, og det gik faktisk over al forventning.  Det skal siges at hun ikke har villet slippe os før.

 

Da vi sad i haven i eftermiddags kom en tuk tuk med et nyt barn til børnehjemmet.

Det var et handicappet barn. Selve hjemmet har en afd. for handicappede børn, og vi havde i går en oplevelse med en alvorlig syg baby, der ankom til børnehjemmet. Hvad det var, skal vi skåne jer for her på siden, men jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er sådanne oplevelser man skal tage frem og tænke på, når man står i køen i Bilka og bliver sur fordi en anden snyder foran i køen.

 

Børnehjemmet som jo er en kloster med nonner, har kun til formål at hjælpe andre, og al unødig tingeltangel er ganske enkelt ikke noget man kender til.

Vi spurgte i dag og vi kunne få deres mailadresse, så vi kunne sende nogle billeder af Siyara fra Danmark. Men her sagde nonnen at de hverken havde E-mail, PC, TV, radio, ja sågar havde de ikke engang en vaskemaskine til tøj. Et eller andet sted tager jeg sku hatten af for, at man kan få det til at fungere i 2009. Men det gør det.

Her på Sri Lanka er lokalbefolkningen rigtig gode til at donere penge og andre ting, som kan gøre hverdagen på sådan et børnehjem/kloster meget nemmere.

 

I morgen torsdag er børnehjemmet lukket, og vi har derfor besluttet os for at taget en tur ind til Colombo for at se nogle at de seværdigheder der er, blandt andet et stort elefanttempel som ligger inden midt i byen. Vi har allieret os med tuk tuk John, som skal være guide hele dagen.

Da han hentede os her i eftermiddags, havde han lige været ved ”haircutter” altså frisøren, og det må jeg Torben da prøve. Prisen for det er ca. 300 rupees (15 kr.) inkl. hårkur og hele dynen. Sidder lige og tænker på om det skulle være noget for Marianne he he. Nej tror det ikke!!

 

Nå det var alt for nu – Der er kun et enkelt billede fra i dag, men i morgen kommer der en del fra Colombo turen. Hav en skøn dag   

 

10 November 2009

 

Så er tirsdagen snart forbi, ikke en af de mest positive dage, men dem skal der også være plads til.

Siyara keder sig, og skal prøve os af – det er hvad vi havde forventet. Får hun ikke sin vilje, kaster hun med tingene. Når vi beder hende samle dem op, kaster hun sig bagover og bliver stiv som en pind.

Hun har temperament den lille pige – så hun passer godt nok ind i vores lille familie :o)

 

Vi har lige hørt fra Pam – rets datoen d. 19, er den dato hvor advokaten, skal have datoen for vores rets besøg. Vi skal altså ikke med i retten d. 19, det var en misforståelse.

Vi ved ikke hvor længe vi kan forvente, at skulle vente.

 

Vi har fået en e-mail, hvor der bliver spurgt hvordan børnenes dag ser ud på børnehjemmet. Det vi ved er, som følger:

 

kl. 5:00 – 6:00 vågner børnene op, de der kan kravle ud af sengene render rund og leger.

 

Inden kl. 9:00 har børnene fået morgenmad, bestående af noget forskelligt hver dag – brød osv. Samtidig er de vaskede og har fået tøj på. De børn der får medicin, får det omk. kl. 9

 

Fra 9:00 – 12:00 kan adoptivforældrene besøge deres barn. De andre børn leger både inde og ude - de større børn går i en form for børnehave/børnehaveklasse

                     

Kl. 12:00 er der frokost bestående af ris, kød og grønsager. De børn der er trætte kan derefter gå opog sove, og ellers leger ungerne videre.

 

 Kl. 14:30 – 15:00 er der ”the time” - her er børnene vågnet igen, og der er kage, frugt og eftermiddags hygge.

 

Kl. 15:00 kommer adoptivforældrene igen. De andre børn leger igen.

 

Kl. 17:00 – 18:00 er der aftensmad – ris, kød og grønsager eller grød af en slags. (er det vi har set de får)

 

Kl. 18:00 – 19:00 kommer børnene i seng. Igen får de lov til at lege lidt i sovesalen, hvis de vil.

 

9 November 2009

 

Så er det tid til at skrive igen. Da der ikke sker så meget lige pt., bliver dagbøgerne også derefter.

I går aftes var vi ude at spise med ”Frankrig” og ”Schweiz” på en Indisk restaurant.

Det var både hyggeligt og meget informativt. En ting vi fandt ud af er, vi Danske adoptanter har det som blommen i et æg. For det første har vi en kontakt person, og vedkomne gør alt arbejdet for os. Det vi selv skal gøre, er så begrænset at vi skal prise os lykkelige.

Franskmændene har ingen kontaktperson, og skal derfor selv få styr på alle papirerne. Schweizerne har en, men skal gøre rigtig meget selv. Det betyder at de skal bruge lang tid på transport, og ikke så meget tid på børnehjemmet.

 

Samtidig har parret fra Schweiz ”fået” 1 hold tvillinger og 2 forskellige piger sat i vente – men uden at det blev til noget. Det vil sige at de har glædet sig hver gang, men derefter er det ikke kommet videre. De har nu fået en dreng, så det endte jo lykkeligt.

Det slipper vi som danskere for – for vi får først noget at vide, nå der er valgt et barn, som vi med sikkerhed får. Det syntes jeg godt vi kan glæde os over, når vi rykker Danadopt eller AC for informationer vi ved de har, men ikke må give videre!

 

Nå men Siyara .. det lille selvstændige hængetræ .. trives sammen med os. Til morgen rakte hun hænderne ud med det samme hun så os – dejligt.

 

Af nyt, kan vi fortælle lidt om det mad vi giver hende :o)

Det går der nemlig meget tid med.

Vi prøver at varierer indholdet, i den lille madkasse vi har købt til hende, for hvert besøg.

 

Menuen i dag stod på følgende:

1 lille jordbær yoghurt

3 mini mandariner

1 æble juice

Små kiks med oste smag

 

Børnehjemmet serverede kage 2 gange i dag, den ene gang var der også en banan til.

Her nede donerer almindelige familier kage, og mad til børnehjemmene, når et familiemedlem dør eller har fødselsdag. I dag var der 2 fødselsdage, og derfor dobbelt så meget kage.

Fødselsdagsbarnet sidder så med ved bordet, og alle børnene synger Happy Birthday inden de spiser. Resten af familien står så rundt om og ser på, og serverer derefter maden.

 

Ps: Så er der igen lavet indslag med Torben til VLR, det kan høres imorgen tirsdag mellem kl. 14 og 15.

 

8 November 2009

 

Der er lagt et ønske mere på ønskesedlen. En Dushi Dunk nattøjspose.

 

Dagbog:

Dagen er gået rigtigt fint, og Siyara havde spurgt efter os i morges da hun stod op.

Det er jo fantastisk.

 

Vi har købt en paraply klapvogn, som vi forventer vil gøre stor gavn i Frankfurt lufthavn. Uanset om Siyara vil sidde i den eller ej - bliver den brugt! Vores tasker (håndbagage) vejer nemlig næsten det dobbelte af normalen - så hvis Siyara ikke vil køres, bliver taskerne det.

 

Vi skal på Indisk restaurant i aften, med nogle af de andre adoptanter - det skal nok blive hyggeligt.

 

Slutter nu, da vi er trætte og vil slappe af inden vi skal afsted.

 

 

7 November 2009

 

Så er der igen blevet uploadet 7 nye billeder til galleriet, her på siden. Tjek lige engang billederne med Siyara og hendes nye sko, er de ikke bare total fede til hende?

 

Lørdagen startede som alle de andre dagen, der er ikke den store forskel på om det er weekend eller ej her. Vi stod op med hønsene i dag, og fik en kop kaffe mens vi tjekkede vores hjemmeside.

 

Vi var på børnehjemmet lidt i ni her til morgen, og Siyara havde hverken fået skiftet tøj eller fået sin medicin. Vi fik hende med alligevel, og vi er også ret ligeglad med om hun havde kjole eller joggingtøj på. Hun pylrede en lille bitte smule (ca. 2 min,) da Marianne tog hende op, men det gik hurtigt over. Vi havde købt noget ananasmos vi ville give hende med en ske i dag, og det gik super godt, når man tager i betragtning af at de faktisk spiser alt med fingrene hernede. Vi forlod Prem Nivasa kl. 10:30, hvorefter John, vores tuk tuk chauffør, kørte os til Colombo. Her købte vi de orange Clocks man kan se på billederne, fra i dag. Vi besøgte 3 forskellige shoppingcentre, hvor der var en masse butikker, og vi fik da også købte et par kjoler til prinsessen, og en bamse. Det skal siges at udbudet ikke er særligt tiltrækkende, så julegaverne bliver ikke købt her nede. Da vi var færdige, gik turen ud af byen igen mod Mount Lavinia hvor vi bor. Lige udenfor Colombo blev vi stoppet, i en af de mange security check point, der er overalt. Det var 2 soldater der lige skulle tjekke identitet på tuk tuk John. Det er sku en lidt anderledes fornemmelse, og stå over for personer med skarpladte maskinpistoler. Det eneste de spurgte os om var ”Where are you from”, og så var det ude af verden.

 

Da vi kom hjem til hotellet, kunne vi lige akkurat nå at får 1 time på øjet, inden vi igen skulle ud til børnehjemmet. Da vi ankom, tog Torben Siyara op, der var ingen gråd eller pylren overhovedet, hun var glad og tilfreds. Vi sad i besøgsrummet med hende, og hun fik det sædvanlige, nemlig chokoladeknapper, en mandarin og noget juice vi havde købt til hende, og det gik som varmt brød. Vi havde faktisk talt om, om hun skulle have orm, siden hun kunne spise så meget! Men i dag fik vi at vide, at hun (og alle de andre børn)er kommet på en 3 dags ormekur, så det er udelukket. Dette sker ifølge nonnen hver 6 mdr. Vi sad og talte om at det kunne være rigtig fedt, hvis vi kunne tage hende med på hotellet nu, da det er ved at være svært at underholde hende, under de forhold de har på børnehjemmet, men det kan vi først den dag vi får hende overdraget, altså når retssagen er afsluttet.

 

Vi har mødt nogle andre rigtig rare mennesker på børnehjemmet, som også er her for at adoptere, De er bl.a. fra Frankrig og Schwitz. Begge hold bor her på hotellet, og i aften skal vi mødes med dem fra Frankrig til middag kl. 20.

 

Det var alt for nu, nyd weekenden hjemme i DK, og nyd de nye billeder af den dejlige prinsesse :o)

 

6 November 2009

 

Hos jer er klokken 14:00 – her er den 18:30. Vi har lige spist aftensmad, på den nærmeste Pizza Hut.

Hotel maden er ok, men vi har været igennem det meste af spise kortet, så vi trængte til lidt forandring.

 

Vi er trætte, men oven ud lykkelige. Siyara ville ikke slippe os da vi skulle af sted, nu i eftermiddags. Det er en dag vi har set frem til længe. På samme tid var det bestemt ikke rart, bare at lade hende sidde og græde, med hænder rakt ud imod os.

 

Morgen besøget startede som forventet – med 5 min. gråd. Eftermiddags besøget startede uden gråd .. er det ikke fantastisk.

Hun knytter sig mere og mere til os – hun føler sig tryk hos os, hvilket bliver tydeligere for hver dag. Nonnerne kan komme og gå, uden at det har nogen effekt på Siyara – det er dejligt at se.

 

Det skal siges, at Siyaras faste barnepige ikke har været på børnehjemmet, siden dagen efter vi kom.

Hun er på hospitalet – og måske ændre situationen sig, når/hvis hun kommer tilbage!?!

 

Der er ikke så meget mere at fortælle om besøgene i dag.

En situations rapport – det regner helt vild lige nu, vi sidder lige og får en kop kaffe og Torben ordner dagens billeder, medens jeg skriver dagbog. Vi ser ikke frem til natten, da det betyder vi skal ligge på de to ultra hårde madrasser, som med garanti er fyldt med halm. De er forfærdelige af sove på – har overvejet gulvet i stedet for !!

 

5 November 2009

 

Så er torsdagen så småt ved at være forbi. Den startede for vores vedkommende rigtig tidligt. Vi vågnede 2 timer før vækkeuret ringede, og det var altså kl. 05, men så var der jo kun én ting at gøre, nemlig ud af køjen.

 

Børnehjemmet havde lukket i dag, men vi havde også et par andre ting vi skulle. Vi blev hentet i tuk tuk kl. 09:45, som skulle køre os til et møde på Probation kontoret i Colombo, hvor vi skulle være kl.10:30. Selve kontoret var en bygning i 5 etager, som bedst beskrives som et kommunekontor, hvor deres adoptionskonto lå på 2 sal. Vi blev spurgt om mange at de ting vi tidligere havde svaret på, og var det var faktisk det. Vi var uden igen allerede kl. 10:30, så det var en hurtig omgang, det skal dog lige siges at vi kom til lidt før halv elleve.

 

Fra Probation office, gik turen nu videre gennem Colombo i tuk tuk til det danske konsulat, som skulle vise sig at ligge i noget der hedder World trade center, og hold da helt k…. det var stort. 2 kæmpe tårne, dog ikke så store som de 2 i USA. For at komme ind i WTC skulle alle kigges an af security vagter. Biler der skulle ind på området, blev tjekke på undersiden med spejle, og da vi kom op til hovedindgangen, skulle alle gå gennem i metaldetektor, og alle tasker og lign. skulle kigges igennem af en vagt. Man må sige at sikkerheden var i top. Tror måske de har lært lidt af hvad der sket i USA.

Vi tog elevatoren op til 5 sal, og kom ind på det danske konsulat, hvor vi fik nogle paspapirer til Siyara, som vi skulle gå hjem og udfylde, og komme med igen når sagen har været for retten.

 

Da vi forlod WTC, var vi lige på en omgang shopping, og sluttede af kl. 13 på Pizza Hut, med lidt lækkert inden turen igen gik hjem til hotellet, ud af de hullede veje gennem Colombo.

 

Ups. Ja, da vi gik inde i shoppingcenteret ODEL mødte vil vores kontakt person Pam, som fortalte at hun nu havde fået en dato for sagen i retten, og det bliver d. 19 nov. Det bliver så spændene at se om en tur i retten er nok, det er der nemlig ingen garanti for, men det må vi tage som det kommer.

 

Det var alt for nu – Der er desværre ingen billeder fra i dag, men der kommer nogle nye i morgen.

 

4 November 2009

 

Så er der tid til at skrive lidt igen.

Det har været en fantastisk dag – intet mindre. Vi lagde ud med 30 min. gråd i går morges, 20 min i går eftermiddags, 10 min. til morgen og 5 min nu i eftermiddags.

 

Hun bliver mere og mere afslappet, og mere og mere aktiv og deltagende, for hvert besøg.

I dag har hun fået tilnavnet ”den lille abe”, for jeg har da aldrig oplevet et barn der klatre på én som hun gør. Hun hænger fast om én med armene, og så kravler benene bare opad.

Hun griner, smiler, driller og kysser så det er en hel fornøjelse.

 

Vi kan være i selskab med nonnerne nu, uden at Siyara vil væk fra os – fantastisk. Nonnerne kommer og smug kigger ind af vinduerne, uden at Siyara opdager dem – de er virkelig glade for de positive fremskridt.

 

Der er ikke så meget at fortælle – alt er så positiv lige nu, og vi nyder hvert sekund.

Vi har fået taget pas fotos af Siyara i dag, heldigt at hun var så træt, for hun sad muse stille hos fotografen. Det skal lige siges, at hun var stadset ud som skulle hun til fest. I fint rødt tøj, med en sløjfe i håret og katolsk helgen i et bånd om halsen.

 

De videoer vi har lagt ud, er optaget på telefonen. Vi håber at kunne få lagt flere ud, i den kommende tid.

 

Ud over turene til og fra børnehjemmet – oplever vi ikke ret meget. Og det vi oplever, foregår på de samme køreture. Men af underlige oplevelser kan da nævnes – 2 elefanter på ladet af en lille lastbil, og fritgående køer midt på kørebanen.

 

I morgen skal vi til vores godkendelse møde, hos ”the Probation office”. Det er samtidig torsdag, så vi kan ikke besøge vores prinsesse. Efter mødet i morgen formiddag, skal vi til Colombo. Her skal vi ind på det danske konsulat, og informere dem om at vi snart kommer og skal have lavet et pas til Siyara. Pam håber lige nu at vi kan komme i retten omk. d 17/11. Så håber vi hare på, at den ene gang er nok – men det ved vi ikke endnu.  

 

 

3 November 2009

 

Der er kommet nye ønsker på ønskesedlen - og andre er fjernet, da der er folk der har købt dem, og informeret os om det.

 

Vækkeuret ringede kl. 06:30 tirsdag morgen, og så var det ud af køjen og få tændt computeren for at se om der var nogen der havde skrevet i vores gæstebog her på siden. Det er super lækkert når der er nogen der skriver ;-) tusinde tak, bliv endelig ved med det.

 

Nå.. vi var på børnehjemmet kl. 09 i dag, og vi mødte Siyara på 1. sal i soverummet, hvor nogen legede mens andre fik deres medicin. Siyara plejer at få en slikkepind, hver dag når hun har fået sin medicin mod astmatisk bronkitis. Hun fik slikkepinden og så var det op på Torbens arm og ned af trappen, hvorefter vi skulle over i et opholdsrum, hvor vi kun var os 3. Hun begyndte at græde, hvilket vi faktisk havde forventet, men en halv time senere var der nogenlunde ro i lejeren igen.

Vi kiggede igen i bogen fra DK, sagde navne og legede med noget at det legetøj der var i værelset. Kl. ca. 11:15, gik vi igen ud, så Siyara kunne får ”fri” og lege med de andre børn. Da vi komme over i fællesrummet, var der en masse folk i uniformer, det viste sig bare at være nogle tandlæger som skulle kigge tænder efter på børnene.

 

Da vi var hjemme igen ved hotellet ved middagstid, blev vi enige om at vi lige skulle slappe af en times tid, så vi tog badetøjet på, og håndklæderne under armen og smuttede ned til poolen og fik en dukkert, husk lige på man kommer til at svede voldsomt i denne varme he he.

 

Vi var tilbage på børnehjemmet igen kl. 15:30 i eftermiddags, og så startede hele møllen forfra, altså først med noget græderi og så noget virkelig kvalitetstid, hvor vi spiste vindruer, chokoladeknapper og hørte nogle børnesange som vi havde med herned på mobiltelefonen. Alt i alt faktisk en rigtig dejlig dag, men rigtig mange smil og snak fra Siyara. Vi har ladet os fortælle at det faktisk er meget vigtigt at hun reagerer som hun gør, altså med at være ked af det, frem for at hun bare sidder passiv og lader sig rive med. Det glæder os selvfølgelig rigtig meget. Vi forlod børnehjemmet igen kl. 17:15, da vi stadig mener det er vigtig at Siyara også holder lidt ”fri”

 

Vi er nu tilbage på hotellet, og sidder og fordøjer dagens oplevelser. Torben har lige talt med Peter Ebberfeld fra radioen. Hvad der kom ud af den snak kan du høre på VLR i morgen. Sluk for nu, vi sidder og venter på maden, der er samme pris at få den serveret på værelset, som at gå ned i restauranten at spise, så vi napper sku maden her i aften ;-) Nå ja, det gjorde vi også i går, 3 retter for under 100 danske kroner, så kan det vist ikke gøre billigere. Kan lige i samme åndedrag fortælle og rice and curry, faktisk ikke er ris og Karry, men Curry er en talemåde for Kari, som er en rigtig sindssyg stærk sovs, som aldrig har set skyggen af karry. Det smager meget godt, men der skal 1½ liter vand til at skylle det ned. Hav en dejlig dag hjemme i DK  

 

2 November 2009

 

Så er mandagen så småt ved at være forbi, her i de varme lande. Dagen startede med at vi blev hentet på hotellet af tuk tuk John, som skulle køre os til Pams hus ca. 8 km. fra hotellet - og 10 km fra børnehjemmet. Besøget hos Pam var samtidig et møde med advokaten, som kører vores sag gennem retten. Selve mødet med advokaten tog en lille times tid, hvorefter vi i bedste delitant stil skulle lege ”Besøg hos dommeren”, hvor jeg (Torben) blev spurgt om de spørgsmål han skal svare på i retten, når den tid kommer.

Det skal ligeeeee siges at engelsk med en sri lankansk accent ikke er til at forstå, men det går nok med lidt træning.

 

Efter mødet hos Pam - som sluttede kl. 11 - hoppede vi i tuk tuk’en igen, og kørte ud til børnehjemmet.

Her skulle ungerne til at have mad, og da Siyara så os, vendte hun tallerknen med mad på hovedet og ud på bordet. Hun var på ingen måder tilfreds med situationen.

Vi blev der en halv time, og blev enige med en af nonnerne om at vi skulle komme igen kl. 15, hvilket vi så gjorde. Under eftermiddags besøget var Siyara igen ikke speciel tilfreds med situationen, og lavede igen stuntet med at smide tallerken på hoved med alt kagen, som blev serveret kl.15.

 

Vi blev efter kagen vist ovenpå i et legeværelse, hvor vi fik noget tid selv med Siyara. Her kiggede vi i bogen vi havde sendt fra DK – bogen havde Siyara i øvrigt selv bedt om at få med ind. Vi kiggede billeder, og sagde navne på de personer der er på billederne, og alt gik fint. Allerede nu kan hun sige Laura og Lærke og sagde Akka når hun pegede på billedet af dem, hvilket betyder søster. Pludselig gad hun ikke mere og skubbede alle ting væk. Jeg fik hende på armen og vi gik ned i fællesrummet, hvor der igen kom ro på hende. Vi forlod børnehjemmet kl. 16:45 og blev kørt til hotellet af tuk tuk John.

 

Vi sidder nu her på værelset og snakker om dagens oplevelser, som vi begge syntes ikke var helt så positive, som de i går søndag. Men når man tænker på at det trods alt kun er 2. dag hun ser os, kan man vel ikke forlange mere. Det er selvfølgelig lidt svært at takle de situationer, hvor hun pludselig bryder ud i gråd/hysteri, hvad skal man gøre, skal man bare lade hende skrige, eller skal man aflevere hende til en af nonnerne igen...

 

Til de der skulle være specielt interesseret i vejret hernede, som ligger temp. Omkring 30 gr. Døgnet rundt. Her til morgen var der høj sol, men kl. 15 væltede det ned fra himlen, et regnvejr som man aldrig oplever i DK, og nogle tordenbrag, som man ikke fatter, det skal høres.

 

Vi slutter for nu – aftenen står på en omgang mad og Forbrydelsen, godt man kan se det på nettet ;-)

 

 Ps. På vej i tuk tukken ud til børnehjemmet, passerede en stor bus forbi os – lige igennem en kæmpe pøl af vand - Marianne blev i den forbindelse den heldige vinder af et mega ”bad”.

 

1 November 2009 - De første besøg hos Siyara

 

Lørdag d. 31/10 2009

 

Vi ankom til hotellet meget tidlig om morgenen. Der var ikke booket noget værelse til os, så efter nogen tid – og besøg på 3 forskellige værelser – fandt vi endelig et der passede til det vi havde bestilt. Det viste sig senere at vores værelse var booket, men at hotellet havde kludret i det – og i sammen vending havde glemt at give os et vigtigt brev.

 

Efter et par timers søvn, tog vi en taxa til det nærmeste supermarked. Her fik vi købt Ness kaffe, en elkedel osv. så vi kan klare det mest nødvendige på værelset.

Da vi kom tilbage fra supermarkedet, og gik ind for at få vores nøgle – stod der en dame, og spurgte om det var Mr. Torben. Det var det, og det viste sig at være Pam. Hun havde været på hotellet 30 min. og kunne ikke finde ud at hvor vi var henne - Vi havde jo en aftale!?!?!?

Det viste sig, at hun havde sendt et brev med privat chauffør ud til hotellet aftenen før – med detaljerne om hendes kommen, og vores første besøg hos Siyara.

 

Vi var fuldstændig mundlamme, forvirrede og aldeles ved siden af os selv .. vi skulle jo først besøge Siyara om tirsdagen !!!!

Nå men vi fik at vide at vi skulle skifte tøj og skynde os ned igen. Derefter kørte vi igennem Lavinia og ud til klostret/ børnehjemmet. Vi blev mødt af en nonne, der forklarede at det var ”the time”, og at alle børnene var ved at spise kage. Vi blev derefter vist ind i lokalet hvor alle børnene var – og der sad hun – lille Siyara med kage i hele hovedet Med det samme hun så os smilede hun, rakte hånden ud – som om at hun pegede på os. Det var fantastisk.

Pam filmede hele seancen, så vi skulle ikke tænke på andet end Siyara.

 

Få minutter efter vi kom, skubbede nonnen mig (marianne), hen til Siyara. Vi kiggede hinanden lidt an, og så fik Siyara pludseligt et ”anfald” – hun lod sig glide ned af stolen, samtidig med at hun skreg. Jeg samlede hende op under bordet, men det passede ikke Siyara. Hun var som en slap klud i mine hænder, og hun ville hverken sidde hos mig – eller på gulvet. Vi fik senere at vide, at Siyaras faste plejer, forlod rummet i det ”anfaldet” begyndte.

Siyara ved der skal ske noget – hun kunne kende os fra bogen, og nonnerne siger at hun ved vi er hendes mor og far. Hvilket de hele tiden siger til hende – gå hen til mor eller gå hen til far.

Fifi dukken kom frem – Siyara kunne kende den, men den blev skubbet væk. Alle undtagen Siyara syntes den var spændende.

 

Vi blev efter at Siyara var faldet ned, ført ud i et rum hvor de efterfølgende ville komme med Siyara.

Hun kom ind på armen af en af nonnerne. Pam, 2 nonner, Siyara og os sad derefter sammen. Siyara var meget tilbageholdende – og holdt sig helt op af nonnen. Det skal siges at vi ikke havde forventet andet. Besøget varede ca. 1 time, og derefter valgte vi at tage af sted igen. Siyara følte sig ikke tilpas ved situationen, hvilket vi ikke ønskede at forlænge yderligere.

 

 

1. november 2009 – Morgen besøg

 

Vi tog ud til klostret kl. 9 for at besøge Siyara. Vi har mulighed for at være der 3 timer, men ville ikke være der for længe. Vi har valgt at tage det stille og roligt de første dage.

Da vi kom, var hun ikke ”klar” – den lille dame skulle jo være pæn i tøjet, og have ordnet hår.

Da hun endelig kom, vidste hun hvor hun skulle hen. Nonnen havde forinden fortalt, at Siyara normalt ”besøger” de andre adoptivfamilier i besøgs rummet – hun skal lige hen og kigge. Vi satte os i gården og hilste på Siyara. Hendes plejer gav os en håndfuld karameller, til at bryde isen med. Det virkede .. hun elsker søde sager. Vi fik hendes opmærksomhed, og inden længe sad hun og Torben på jorden og hilste på hinanden, og delte karamellerne. Der var mange andre børn i gården på samme tid, og da sæbeboblerne kom frem – blev vi omringede. Det var et dejligt syn. Siyara løb også efter boblerne, efter hun havde sikret sig at karamellerne kunne ligge sikkert i hendes hånd.

 

Plejerne kom derefter og tog os med ind i besøgs rummet, her kunne vi være lidt alene. Siyara og Torben fandt hurtigt noget legetøj – en hammer og et hammerbræt!!

Det gik fint. Da hun ikke syntes vi var så spændende mere, sagde hun bye bye, vinkede og gik!

Torben fulgte efter og med hjælp fra en af plejer kom de begge tilbage, og døren blev lukket. Så legede vi 10 min mere, og så gentog Siyara ”farvel og tak” ritualet. Denne gang kunne hun ikke komme ud, så jeg gjorde tegn til at hvis hun tog min hånd, kunne vi gå ud. Det gjorde hun så – og det var det besøg.

 

Vi er begge enige om at vi ikke vil presse hende for meget – og 45 positive min. er klart det det vi foretrækker.

  

1. november 2009 - Eftermiddags besøg

 

Hmm .. vores chauffør valgte at blive væk – 45 min stod vi uden for hotellet og ventede. Der er en grund til at det er en fast chauffør der køre alle frem og tilbage – det er for at beskytte os, fra afpresning osv. Men – efter 45 enormt lange min. valgte vi at tage chancen!

Vi bestilte hotellets taxa – de vidste hvor det var ”for var det ikke der i var i går ?” .. det var den hemmelighed ! G.

 

Nå men inden turen gik til klostret, skulle vi handle ind. Noget legetøj der larmer – det blev et fiskespil med musik. Det måtte vi efterlade på klostret – så det overlever nok ikke til i morgen.

Kop med drikke tud, bleer, popcorn og vindruer skulle vi have med. Det var kun bleerne vi skulle have med til klostret, resten var til underholdning.

 

Det har været et fantastisk besøg. Da vi kom, havde de lige spist kage og chokolade. Hun var smurt ind i chokolade den lille trold. Den ene nonne mente lige hun skulle vaskes, og spurgte om vi ville med. SELVFØLGELIG..

Vi gik oven på – så den stue og seng hvor Siyara sover, den høje tremmeseng som hun klatre ud af !! SG

Hun blev derefter klædt af, og vasket i kold vand, fra en stor balje. Ingen piven eller noget.

Derefter blev hun lagt på en seng, og inden hun fik tøj på, hyggede vi med vindruer. Hun elsker vindruer. Vi sludrede med nonnen, som fortalte lidt om Siyara. Det skal siges vi føler os såå velkomne. Siyara fik tøj på, og ordnet hår – og så skulle vi ned og spille fiskespil.

 

Vi spillede fiskespil, spiste druer og popkorn – og nonnen gik. For første gang …

Der gik flere min. inden Siyara opdagede hun var væk … men der skete ikke noget!

Vi fortsatte – som Torben sagde, så længe det går godt fortsætter vi bare det her” – så det gjorde vi. Der gik omk. 15-20 min. før hun ville ned af bordet, og hen til en plejer. Jeg pegede hen mod rummet, tog hende op og så gik vi – uden at hun sagde noget. Fantastisk

Hun kyssede os frivilligt og uopfordret farvel. Hun har sagt papa til Torben og prøvet at stjæle hans briller. Hun er ikke mindre end fantastisk – den lille prinsesse .. suk suk

 

 

31 Oktober 2009

 

Så skete det ..

Først - vi havde en lang med god tur.

for det andet - VI HAR SET PRINSESSEN FOR FØRSTE GANG

Det gik som forventet - der er så mange følelser på spil lige nu, så i må vente med en dybere fortælling til en af de nærmeste dage.

Vi er sååå trætte, både fysisk og psykisk, at vi ikke kan skrive mere nu.

 

Men - hun er fantastisk. Vi vidste ikke vi skulle se hende idag, og var ike forberedte. Vi fik 5 min. til at få ordenlig tøj på, og afsted det gik. Vi har det hele på video, men ikke billeder af hende og os sammen. Det kommer nok.

Vigtig - hun kunne kende os, og smilede over hele hovedet da hun opdagede os.

 

ps. vi kan besøge hende 2 gange om dagen, alle dage undtagen tordsag.

 

25 Oktober 2009

 

Hjemmesiden er opdateret med b. la en gæstebog og en pakkeliste.

 

Gæstebogen er lavet til alle der måtte have lyst, til at skrive en hilsen til os. 

Da alle beskeder i gæstebogen ligger så alle kan læse dem, anbefaler vi at folk med beskeder af mere privat karakter, stadig e-mailer os.

 

Pakkelisten er lavet til andre adoptiv forældre, der skal til Sri lanka.

 

 

 

23 Oktober 2009

 

Så er der ikke lang til igen ... heldigvis!

Tiden snegler sig afsted, endnu en uge hvor tiden forhåbentlig kommer til at gå lidt hurtigere.

 

Vi har brugt tid på at finde aktiviteter vi kan bruge på børnehjemmet, sammen med Siyara. Hun er næsten 2 år, har en smule sprog, er meget selvstændig og skal se folk an før hun viser sin sociale side. For at gøre det lettere for hende og os, har vi valgt at tage forskellige ting med, som kan skabe kontakt imellem os.

 

Vi har bla. købt en sangbog - Åh Abe - og lagt nogle af sangene fra cdén ind på Torbens telefon - dette vil måske kunne skabe en afslappende og hyggelig stemning. Både på børnehjemmet, men også på hotellet og ikke mindst når vi kommer hjem.

 

Der ud over har vi købt sæbebobler, en malebog med farvekridt, forskellige bøger bla. "frida og flyveturen" og "jeg er glad igen" - begge bøger er børnebøger. Den ene kan vi bruge som forberedelse til eks. flyveturen, og den anden viser eks. at når man slår sig, græder man - og så får man plaster på og et kram af mor.

 

For mange adoptiv børn, er der ingen sammenhæng/kobling imellem gråd og omsorg. Derfor tror jeg denne bog måske kan hjælpe os alle lidt på vej.

 

Jeg håber at få lavet en side her inde, hvor jeg kort beskriver de forberedelser vi har gjort, eks. lavet en bog med billeder og sendt til Siyara, beskriver hvad vi har købt "pakkeliste" - hvis det kan hjælpe andre der skal afsted senere. Jeg har ledt efter en "pakkeliste" til Sri Lanka, men har ikke fundet nogen.

 

 

19 Oktober 2009

 

Der er lagt et nyt link ind. Linket er de gældende regler vedr. start tidspunktet for barselsorlov for både mænd og kvinder.

 

Vi talte i går med den familie der sidst har hentet barn på Sri Lanka, igennem Danadopt.

Vi havde rigtig mange praktiske spørgsmål, og de var søde at svare på dem alle.

Det var dejligt at høre at alt var gået problemfrit for dem, og vi håber så at det samme kommet til at gøre sig gældende for os.

 

Vi havde spørgsmål omk. donationer, retten, børnehjemmet, transport osv. Da vores børn ikke kommer fra samme børnehjem, var det selve overdragelsen vi var mest optaget af.

Men igen - da det ikke er samme børnehjem, kan der være forskel på proceduren.

 

Det var rigtig dejligt at tale med dem, det var noget vi havde set frem til - og vi håber måske at møde dem en dag. I den forbindelse talte vi om, at der måske var flere der ville mødes - som via Danadopt havde adopteret fra Sri Lanka?

Hvis det skulle være tilfældet - så skriv endelig til os. Så kan vi når vi er tilbage, og der er faldet ro på - få samling på "tropperne". Hvis der allerede er et netværk - vil vi meget gerne høre om det :o)

 

Nedtællingen til afrejse er for alvor startet nu ... nu kan dagene nemlig tælles på 2 hænder ;o)

 

18 Oktober 2009

 

Vi har lagt et link på hjemmesiden, til et tema nummer af "adoption og samfund" der handler om tilknytning.

 

Vedr. vores rejse, så går der endnu et par uger inden vi kan komme af sted.

Vi har ikke ville skrive den eksakte dato tidligere, men da huset er beboet medens vi er væk - føler vi os mere rolige :o)

 

Der er ikke sket yderligere i vores sag, eller kommet flere oplysninger fra Sri Lanka - siden sidst. Vi har derimod været ude at købe tøj - det var en oplevelse!

Torben fandt de fedeste jeans - som Siyara med lidt held kan passe om 1½ år ..

Det mente torben var ligegyldig - så havde vi dem jo!

Vi købte dem ikke, men fandt alt mulig andet der spænder lige fra - upraktisk men smart, varmt og praktisk, til sødt og det må hun da have!!!

 

Ja ja ... nu håber vi så bare den lille prinsesse kan passe det :o)

 

12 Oktober 2009

 

Der er lagt en helligdags kalender ind under "Sri Lanka".

Da der gennemsnitlig er 25 helligdage om året, fordelt på 3 religioner, er der stor sandsynlighed for at adoptiv familier (og turister) oplever nogle af dem.

 

Som vi har forstået det, vil en helligdag ofte være omfattet af lukkede kontorer og butikker.

Dette kan have stor betydning for hvor længden af ens ophold.

 

9 Oktober 2009

 

Der er ikke sket meget, siden sidst.

Men vi har fået nye tal på Siyara. Nye højde, vægt og hovedmål - og alt ser fint ud.

I den forbindelse, er tøj størrelsen også blevet mere klar - og pt. kan str. 80 bruges.

Hvor længe ved vi ikke!

 

Vi har ikke været ude at købe tøj endnu - b. la. fordi målene har været lidt usikre.

Men vi vil takke alle dem, der alligevel har købt en lille ting til Siyara.

Vi have i første omgang tænkt os at donerer det tøj Siyara ikke kunne passe, til børnehjemmet. Men ved nærmere eftertanke, har de vist ikke brug for varme trøjer og foerede bukser på Sri Lanka ;o)

Vi får se - men brugt, det skal det nok blive.

 

Vi har flere spørgsmål til Danadopt, vedr. donationer osv. - Siyara er ikke vokset op på det børnehjem, hvor vi skal møde hende. Vi ønsker at hjælpe dem der har taget sig af hende, og ikke det midlertidige sted, hvor hun er når vi kommer. Det håber vi selvfølgelig kan lade sig gøre.

Torben har i forbindelse med donationer, kontaktet en meget stor legetøjs virksomhed i området - og vi håber at kunne medbringe legetøj mm. til børnene på børnehjemmet.

 

Der er også lagt et nyt link ind - www.adoptionzone.dk.

 

4 Oktober 2009

 

Vi vil gerne starte med, at takke alle dem der har skrevet til os. Det er dejligt at vide at andre følger med, og at hjemmesiden bliver brugt.

 

Hjemmesiden er opdateret d.d. med b. la. Siyaras ønskeseddel.

Flere har spurgt hvad vi mangler, om der er noget Siyara ønsker sig - og de ønsker er for nemhedens skyld, nu lagt her på hjemmesiden. Desuden nærmer julen sig, så mon ikke ønskerne bliver opfyldt på et eller andet tidspunkt.

 

Derudover har vi bestilt rejsen - 2 sæder ud, og 3 hjem. Det bliver så spændende det hele, og vi glæder os utrolig meget.

 

Siyaras værelse, er også ved at være klar - og hendes kusiner indviede det da også i går.

 

Torben er gået i gang med at børnesikre huset :o)

Den kommende far har b. la. sat tremme låger op.

Vi har en meget stejl trappe, og den skal sikres - så Siyara ikke står på næsen ned af den.

 

Det så rigtig godt ud, men første gang kusinerne på 2 og 4 skulle igennem én af dem - fik de den lagt ned. Så tak til pigerne, den er hermed testet, og - det er en ommer ;o)

 

26 September 2009

 

Vi har nu modtaget papirene på Siyara - og selvfølgelig godkender vi hende (Adoptions term.)

Man kan da ikke andet.

 

Vi har besøgt en børne læge, der er ven af familien, for at få kiggede papirene igennem - vi ville gerne være sikre på at alt var, som det skulle være.

 

 

Siyara er så vidt vi er informeret, en af de ældste der er kommet i forslag fra Sri Lanka.

Med hendes 1 år og 8 mdr. er hun ca. 1 år ældre, end vi i første omgang havde regnet med. Men i denne sammenhæng, er det jo kun en mindre detalje. Hun er sund og rask, hvilket jo overskygger alt andet.

 

Udover at hun er en meget lille pige, beskrives hun som selvstændig, social, glad for stærke farver, musik og larmende legeløj. Hun kan gå på trapper, spiser selv og tager helst gerne selv tøj på. Pam har beskrevet hende som et sludder chatol - hvilket må siges at passe fint ind her med os ;o)

 

Tiden skal nu bruges på at lave en bog med billeder, som vi kan sende ned til Siyara. Den skal indeholde billeder af os - Torben og jeg, hunden, huset og Siyaras værelse, bedsteforældre og ikke mindst børnene, hun kommer til at skulle være en del sammen med. Bogen får Siyara så hurtig som muligt, så hun kan se en smule af det, der venter hende.

 

Lige nu er vi ved at finde ud af fly ruter, priser osv. Det får vi hjælp til hos FDM i Viborg.

 

Da hun har den alder hun har, vælger vi at beholde hendes navn, der udtales Siara.

Ventetiden skal nu b.la. gå med besøg hos nogle bekendte, der har adopteret et barn på 2 - for at høre mere om overgangen osv. Samtidig har vi fået nummeret til et par der har hentet barn på Sri Lanka, og håber at høre hvordan deres tur er gået.

 

24 September 2009

 

Så skete det ... vi har fået barn i forslag. JUBIIIIIIIII

 

En lille pige på 1 år og 8 mdr. Fantastisk.

Hun er den smukkeste lille prinsesse - hvilket Torben allerede har døbt hende :o)

 

Der er ikke så meget at skrive endnu - vi venter på papirene fra Danadopt, hvor alle informationer om prinsessen står.

 

Vi flyver lige nu begge to, det er helt ubeskriveligt at det hele snart er ovre.

Vi fik beskeden i går, og imellem gråden, kyssene og alle telefonopkaldene - var der også en masse praktiske detaljer vi skulle samle os om.

 

Vi skal ikke rejse endnu, Pam skal først tilbage til Sri Lanka - så vi har god tid til at forberede alting.

 

Når vi ved mere - forhåbentlig idag - skriver vi mere her, til dem der følger med :o)

 

Ps. Det er en overvældende følelse at vågne op, og vide at man er mor ...

 

 

9 September 2009

 

Så er der lidt nyt igen.

Vi talte med Danadopt igår, og fik bekræftiget at der ikke kommer til at ske noget, de næste

3 uger!

Pam (kontakt personen) fra Sri Lanka, kommer til Danmark D. 12/9 2009 - og pga. de rent praktiske detaljer, kommer vi tidligst afsted når hun er tilbage.

 

Vi havde på fornemmelsen at dette ville være tilfældet, og derfor kontaktede vi Danadopt.

Nu ved vi at de ikke ringer - det er beroligende på mange måder. Nu kan vi slappe en smule mere af, og behøver ikke febrilsk og med sved på panden at tage telefonen, når den ringer!

 

 

28 August 2009

 

Torben har talt med Danadopt. Der er intet nyt at fortælle. De venter på en fax fra Sri Lanka, og de kan ikke sætte tid på hvornår de får den. Vi har nu ventet 3 uger på at faxen skulle tikke ind, og vi må vente lidt endnu.

 

Har talt med lægen ang. vacciner. Vi har alle dem vi skal have, da det er de samme der bliver brugt når vi rejser til Thailand. Malaria mente lægen ikke var noget problem, når vi primært skal opholde os i Colombo området.

 

24 August 2009

 

Så er det blevet tid til at få den rigtige hjemmeside lavet. Jeg - Marianne - har puslet med en blog, men vi vil gerne have en hjemmeside der er nem at finde. Så vi har købt navnet www.srilankaadoption.dk, så nu er der andre efter os der kan få gavn af siden.

 

Vedr. ventetiden - så venter vi stadig. Der er stadig intet nyt!

Vi bruger tiden på at få kopieret div. papirer, opkald til lægen vedr. vacciner, visum mm.

Tiden er ved at være lang - Fredage er de værste og alligevel den bedste. "Når de at ringe, inden de går på weekend ... " " Nå, de ringede ikke i dag, så kan vi slappe af og tænke på noget andet i weekenden" ...

 

19 August 2009 

 

Så sker der endelig lidt .. og så måske alligevel ikke !

Det tiden har lært mig er, at man ikke skal håbe eller tro for meget - man bliver nemt og ofte skuffet! Så hvem ved ... måske bliver det som de lover.

Vi har hørt at der er valgt en lille til os ... og at de ville ringe "om et par dage".
De kunne ringe i går og i dag ... men vi har ikke hørt noget endnu ... måske i morgen?

Nå men når de ringer, har vi ikke mange dage før vi skal afsted. Det er en underlig følelse - Limbo .. sådan ind i mellem verdener!
På den ene side den almindelige arb. dag, og på den anden en dejlig ny verden - der inkl. en lille ny sjæl i vores liv.

 

2 August 2009 

 

Vi står nr. 1 på ventelisten, og har gjort det i 2 mdr. nu.
Ferien er ovre, og arbejdet kalder ... tiden er ved at gå i stå!

 

 

 

 

Velkommen til vores adoptions hjemmeside.

Vi er på ca. 3 år i gang med adoption - og nu er vi ved at nå enden.

 

Denne hjemmeside vil indeholde dagbog og billeder fra vores rejse til Sri Lanka. Siden vil løbende blive opdateret under rejsen. Efterfølgende vil siden kunne benyttes af andre, der skal adopterer fra Sri Lanka.

Vi kunne godt have brugt en side som denne, i den lange ventetid.

 

Der er mulighed for at e-maile os, både på vores rejse og efter. 

 

 

Lidt om os:

 

Vi hedder Torben og

Marianne, vi både bor og arbejder i Vejle. Vi er henholdsvis 37 og 36 år. Vi bor i et lille hus i byen, med vores dejlige hund Mika.

 

 

Kontakt os via E-mail Torhan@vlr.dk