Adoption

fra

Sri Lanka

 

• Dagbog »               • Billeder »               • Sri Lanka »               • Ønsker »          • Til Familien »     

          

• Links »               • Pakke liste »               • Gæstebog »

 

 

 

 

 

 

Informationer der kan hjælpe og forberede familie og venner, på en kommende adoption.

 

Familieforøgelse på vanlig vis

 

Når et barn fødes ind i en familie, får såvel forældre som barn meget forærende - ikke mindst i overført betydning. Ni trygge og beskyttede måneder i mors mave har som regel knyttet et stærkt psykologisk bånd imellem mor og barn.

 

Efter fødslen er det første barnet oplever at blive lagt til mors bryst. En bekræftelse af, at også udenfor mors mave - i den store vide verden - passer mor (og far) på det og sørger for, at det får, hvad det skal have, så det kan leve trygt og godt. Nok er navlestrengen i den fysiske verden klippet, men på det psykologisk plan får den lov til at pulsere i mange år endnu.

 

Efter fødslen ringer de nybagte forældre til familie og venner, og vi smutter forbi et øjeblik.

Alle røres og glædes. Vi dæmper os, klemmer den trætte mors hånd og aer forsigtigt barnets bløde kind. Måske får vi lov til at holde den lille et øjeblik.

Måske ser det ud som om, at både mor og barn

foretrækker at blive beundret på afstand. Det forstår vi også godt. Vi har jo mange år foran os sammen med den lille ny verdensborger.

 

Efter en halv time og måske en sodavand, takker vi af. Det kan være, at vi spørger, om vi skal slå græsplænen, inden vi går, eller måske sætter vi en gryderet i køleskabet, der bare skal varmes.

 

 

Fra tosomhed til adoptivfamilie

 

Når et barn adopteres ind i en familie, føler forældre og resten af familien måske endnu større glæde og taknemmelighed, fordi årene før adoptionenofte har været præget af sorg og savn over, at forældrene ikke har kunnet få barn på traditionel vis.

Det er glædeligt, at adoption er en mulighed. Det forældreløse barn får forældre, og forældrene får et barn, som de inderligt har ønsket sig. Bedsteforældrene får et barnebarn, og slægter kan igen følge slægters gang.

 

Men adoptivfamiliens udgangspunkt er sårbart.

Den tilknytning, der som oftest er givet mellem et barn, der er født ind i familien og dets forældre, den skal såvel forældre som barn i adoptivfamilien arbejde for.

 

I nogle familier kommer tilknytningen nærmest umærkeligt, mens andre må arbejde mere bevidst og intenst for at få etableret en psykologisk navlestreng imellem forældre og barn.

Før den er der, kan barnet ikke knytte sig ordentligt til hverken forældre, bedsteforældre eller andre i den nære familie.

  

 

Tilknytning til forældrene er vigtigst

 

Adoptivbarnets tilknytning til i første omgang dets forældre, og kun til dets forældre, er afgørende for barnets trivsel og udvikling. Den vil betyde noget i forhold til barnets evne til at knytte sig til andre, bære et ansvar, stole på sig selv og andre mennesker, have indføling med dets medmennesker, fornemme hvad der er rigtigt og forkert, håndtere konflikter og samarbejde.

 

Det er derfor utroligt vigtigt, at alle omkring adoptivbarnet støtter forældrene og barnet i denne proces - ikke mindst barnets bedsteforældre. For at kunne bakke op på den rigtige måde, kan det være en hjælp at vide lidt generelt om, hvordan adoptivbørns liv har været, før adoptionen til deres nye forældre.

 

 

Barnets vej til adoption

 

Adoptivbarnet har været knyttet til sin biologiske mor i graviditeten, men denne første tilknytning er endt med et tab - enten umiddelbart efter fødslen eller senere. Hvor stort et traume, det efterlader, er forskelligt fra barn til barn. Men fælles for alle børn, der har tilbragt måneder eller måske år uden forældre er, at de ubevidst har måttet udvikle en strategi for at overleve.

 

For nogle adoptivbørn giver dette sig udslag i, at ingen voksne er bedre end andre. Alle kan bruges. For andre går strategien ud på for enhver pris - og gerne smilende - at tilpasse sig enhver situation. Andre igen er aggressive eller afvisende overfor

kontakt.

 

På børnehjemmet eller i plejefamilien har strategien været en styrke, fordi den har hjulpet barnet til at overleve, og fordi den til en vis grad har beskyttet barnet mod yderligere svigt. Men i en familie blokerer strategien for et trygt og levende liv. Et barn, der aldrig har haft en mor eller en far, ved ikke, hvordan det er at have en mor eller en far. Det skal mor og far først lære det. Det kan tage tid, fordre en vis isolering og kræve en hel del kræfter.

 

 

Hjælpens kunst

 

Adoptivbarnet skal lære, at det først og fremmest er hos dets forældre, det græder og hos dem, det får trøst. Det er forældrene, der sørger for mad, varme og tryghed. Det er mor og far, man søger, når verden bliver for stor. Det er mor og far, der griber en, når man snubler og falder.

 

Fremmede er fremmede, og i starten er alle andre end mor og far fremmede. Kun mor og far er mor og far.

Det lærer barnet ved at opleve, at det er sådan, det er - og kun sådan det er. Igen og igen.

For ikke at forvirre barnet, bliver alle andre nødt til at være i baggrunden, indtil det er godt i gang med at knytte sig til sine nye forældre.

Og det er mor og far, der ved, hvornår barnet er nået så langt.

 

 

 

Her følger en række råd, der kan være inspirerende for familien og andre i netværket omkring adoptivfamilien.

 

 

Før adoptionen...... kan I støtte og glæde med følgende:

 

• Bidrag med begejstring i de kommende forældres

glæde og entusiasme over det forestående.

 

• Lyt til hvad forældrene fortæller jer, og læs det

materiale de giver jer om adoption. Giv udtryk

for, at I har taget eventuelle budskaber heri til jer.

 

• Spørg forældrene om, hvordan de gerne vil

bydes velkommen, når de kommer hjem med

barnet? Respekter deres ønsker uden kommentarer.

 

• Lyt med omsorg og forståelse når noget i adoptionsprocessen

ikke går som forventet - og spar på de gode råd i den forbindelse.

 

 

Før adoptionen..... kan I med fordel undlade kommentarer som:

 

 

Når I betaler så meget for et barn, er det vel rimeligt, at det er helt lille!

 

Forældrene betaler IKKE for barnet. De betaler for formidlingen af det. Og et adoptivbarn er et lille, levende menneske - ikke en importvare, der kan bestilles i bestemte farver, størrelser og funktionsniveauer.

Det sårer, når nogen antyder dette.

 

 

 

Når I har adopteret, får I sikkert jeres eget barn bagefter!

 

Når forældrene vælger at adoptere, har de lagt

ønsket om at få et barn på traditionel vis bag sig. Nu glæder de sig over, at de skal adoptere. Derfor både sårer og provokerer det, når andre antyder, at forældrene oplever den forestående adoption som en fertilitetsmetode. Ligeledes sårer det, når andre indirekte antyder, at et adopteret barn ikke er ens eget barn. Det er det!

 

 

Vil det ikke være bedst for både jer og barnet, hvis I adopterer et barn, der ligner jer?

 

Adoptivforældre er stolte af, at de skal adoptere

deres barn. Derfor provokerer det, når nogen antyder, at det gælder om at skjule den omstændighed, at barnet er adopteret. For barnet kan det være en fordel, at det er åbenbart, at det er adopteret.

 

Hvorfor skal I vente så længe, når der er så mange fattige børn i verden?

 

Det er en skrøne, at der er mange små, fattige børn rundt om i verden, der mangler forældre.

Der er desværre mange fattige børn på kloden, men det er bedre muligheder, langt de fleste mangler. Forældre har de. De små og ukomplicerede forældreløse børn er der for mange adoptionsansøgere til. Det er én af årsagerne til, at det som regel tager lang tid, før man endelig står med den lille i armene.

 

Efter adoptionen....... kan I støtte og glæde med følgende:

 

• Sig til forældrene, at I respekterer og beundrer,

at de forsøger at gøre det så godt som muligt for

jeres barnebarn.

 

• Sørg for, at den nybagte adoptivfamilie under alle

omstændigheder får ro i starten.

 

• Tilbyd jer som praktiske grise.

 

• Respekter den nybagte families dispositioner og

ønsker, også selv om I fra tid til anden ikke er

enige. Hvis forældrene udtrykker, at de gerne vil,

at I lader være med at skifte barnet eller bære

rundt på det i starten, så lad være med at spørge,

om I må alligevel. Hvis jeres tålmodighed er

ved at være opbrugt, så sig noget i denne retning:

‘Jeg regner med, I selv siger, når det er i orden,

at jeg prøver at skifte ham.’

 

Hvis det lidt større nyligt adopterede barn i stor

udstrækning søger trøst eller tryghed hos jer,

kan det i starten være en hjælp, hvis I kærligt

guider barnet tilbage til dets forældre. Jeres tid

som Verdens Bedste Bedstemor eller moster

skal nok komme.

 

• Respekter hvis barnet i den første tid går tilbage

i udvikling. Det er et sundhedstegn, hvis adoptivbarnet

er så trygt, at det tør indhente nogle af

de udviklingstrin, det i kampen for overlevelse

har måttet forcere. Det kan være, det i en periode

har brug for igen at bruge ble. Det kan være,

det begynder at pludre som en baby, selv om det

måske har et sprog. Måske vil det gerne have

sutteflaske igen, eller måske insisterer det på

igen at bruge sut.

 

• Vis forståelse for, at adoptivfamilien ofte melder

afbud til dette og hint.

Forbered evt. den lidt mere perifere familie på,

at jeres nye barnebarn har brug for beundring -

på afstand.

 

Efter adoptionen....... kan I med fordel undlade følgende:

 

 

• At benytte racistiske eller nedladende udtalelser, om andre mennesker med en anden eller samme hud farve. Eks. ”… alle de sorte .. ”, Perker mv.

Barnet skal føle sig elsket og velkommen. Det er både respektløst over for barnet og forældrene.

 

• Komme uanmeldt.

 

• Komme uanmeldt.

 

• Insistere på at bære rundt på barnet og tage det

ud af forældrenes synsfelt.

 

• Insistere på at sidde længe med barnet på

skødet.

 

• Insistere på at trøste, made og skifte det.

 

 

 

 

 

Velkommen til vores adoptions hjemmeside.

Vi er på ca. 3 år i gang med adoption - og nu er vi ved at nå enden.

 

Denne hjemmeside vil indeholde dagbog og billeder fra vores rejse til Sri Lanka. Siden vil løbende blive opdateret under rejsen. Efterfølgende vil siden kunne benyttes af andre, der skal adopterer fra Sri Lanka.

Vi kunne godt have brugt en side som denne, i den lange ventetid.

 

Der er mulighed for at e-maile os, både på vores rejse og efter. 

 

 

Lidt om os:

 

Vi hedder Torben og

Marianne, vi både bor og arbejder i Vejle. Vi er henholdsvis 37 og 36 år. Vi bor i et lille hus i byen, med vores dejlige hund Mika.

 

 

Kontakt os via E-mail Torhan@vlr.dk